95 / 194
8 6
I Fritz Meyers første Oldermandstid kom det til en
ejendommelig Episode. Blikkenslagersvend A. Richie
havde faaet et Mesterstykke kasseret af Lauget, og han
anmodede da Industriforeningen om at bedømme
dette Mesterstykke; hvis Bedømmelsen faldt heldigt
ud, vilde han søge at faa Laugets Dom underkendt af
Magistraten. Foreningens Industri?Komité mente, at
man ikke skulde udsætte sig for at komme i »et ah
deles fjendtligt Forhold til Laugene«. Skulde man ind?
lade sig paa en Bedømmelse, maatte der i alt Fald
foreligge en Opfordring fra Magistraten. A f Komi?
téens hele Holdning fremgik det tydeligt, at en saa?
dan Opfordring ikke vilde være den ukær. Men den
fik ren Besked i en Skrivelse, som nogle Industrifor?
eningsmedlemmer af Blikkenslagerfaget tilstillede den
paa Laugets Vegne. »Vi ville derfor« —sluttede Skrk
velsen —»anmode den ærede Komité om for Fremti?
den ikke at blande sig i Blikkenslagerlaugets Affærer,
da derved lettelig kunde opstaa Disputat, som fra
begge Sider kunde have Ubehageligheder til Følge«.
— I
1850
’erne kom man i Forstæderne, paa Nørre?
bro og Vesterbro, ind i en Byggeperiode, der gav
Bygningshaandværkerne en Del at bestille. Fra
1850
til
1857
opførtes der ca.
300
Bygninger udenfor Por?
tene. Blandt den Tids større Bygnings?Blikkenslagere
var Hans Mortensen og H. J. Wandrup. Særlig livligt
florerede Byggeriet i
1857
. Samme Aars
4
. December
indførtes Gasbelysningen paa Københavns Gader.
Ogsaa paa et tredje Punkt var det et Mærkeaar. I
1857
vedtoges den Næringslov, der skulde træde i Kraft
den
1
. Januar
1862
, — Indgangen til den nye Tid.