294 / 645
280
Gerda Mundt
Helt uden Gnidninger gik Samarbejdet ikke altid mel
lem Magistraten og Borgerrepræsentationen, der i 1840
blev sideordnede Afdelinger af Kommunalbestyrelsen.
Ja, Bølgerne gik endog ofte meget højt. (Se f. Eks. F lem
m ing Dahis smukke Bog om Bystyret 1648— 1858). Og i
disse Forhandlinger var J. H. Mundt meget virksom . Han
foreslog bl. a., da der var Uenighed, et Kompromis til
Skatteforøgelse, som blev fastslaaet ved kgl. Resolution
af 4. Januar 1843.
Som vi har set af Oplysningerne fra Mundts Eng-
lands-Rejse, havde han gennem mange Aar beskæftiget
sig med Vejmateriale og Brolægning, og i 1838 overgik
Ledelsen af Brolægningsvæsenét fra Borgmester F. Chr.
Schåffer til Borgmester Mundt, medens Borgmester
Schåffer til sin Død vedblev at lede Overformynderiet,
som han styrede med stor Dygtighed. Derimod synes
Borgmester Schåffer hverken tekn isk eller adm inistra
tivt at have kunnet magte Brolægningsvæsenet. Hans
Plan til Stadens Brolægning vilde have krævet to Men
neskealdre, og hans Strid med Statsmyndighederne om
Omkostningerne ved Brolægningen af Kongens Nytorv
førte til, at den 1833 paabegyndte Omlægning heraf
standsede, saa Pladsen i Aarevis laa hen i et Vildnis af
Sten og Fyld. Arbejdet afsluttedes først 1841. Næste Aar
fastslog den kommunale Revision, at Embedsmænd in
den for Brolægningsvæsenet gennem adskillige Aar
havde begaaet omfattende Bedragerier. Borgerrepræsen
tationen fordrede de paagældende sat under Tiltale, men
to af disse begik Selvmord, og man krævede da Under
søgelse indledet mod Schåffer og Mundt. De angrebne
Borgmestre værgede sig med Næb og Klør. Mundt havde
tidligere udtalt sig om Sagen i en rolig og fremsommelig
Erklæring, men da han nu blev anklaget, skrev han til
det danske Kancelli et Forsvar paa 46 Foliosider. Schåf
fer kom med en trykt „Erklæring til Kjøbenhavns Magi