495 / 645
Gaarden „Vildmanden“ paa Østergade Nr. 32
1752,82) hedder det, at Gaarden „beqvemmelig kand ind
rettes til Vertskabs Holdelse og commode Logementer
for inden- og udenlandske Herskaber og Rejsende“.
Ligeledes tik han Tilladelse til (hvad der vel for ham
har været det vigtigste) „at holde aaben Viin Kielder
med Viin Sal og selv forskrive Viin, uden at have med
Viintapper-Lauget at bestille“.
Nu skulde man have troet, at Egner med et saadant
Kort paa Haanden vilde have indrettet et Førsteklasses
Herberg i den store Østergadegaard, hvor der baade var
Staldplads, Vognremise og en stor Baghave, et Herberg,
som kunde sige Sparto til de andre i Byen værende Her
berger og bevirke, at Rejsende først og fremmest vilde
søge til ham, naar de gæstede Hovedstaden.
Men det kom til at gaa anderledes; for Egner har det
sandsynligvis kun været om at gøre, i Ly af det konge
lige Privilegium at kunne forskrive sin Vin udenom Vin
handlerne, holde aaben Vinkælder samt benytte den
store Have som Traktørhave med Beværtning og Kegle
spil.
Det viste sig imidlertid, at han havde regnet forkert;
baade Vintapperlavet og Københavns Magistrat holdt Øje
med ham for at paase, at han holdt sig sit Privilegium
efterretteligt, ellers kunde han nemlig ikke, saaledes som
Privilegiet hjem lede, blive fritaget for at svare Indkvar
teringspenge til Stadens Kasse.
Da Magistraten havde faaet Syn for Sagn om, at
Egner ikke respekterede Privilegiets Ordlyd, indsendte
den en kombineret Klage til Kongen dels over de Re
formerte, der havde „Indkvarterings Friheder“, dels over
Traktør Egner, og udbad sig Majestætens Resolution om,
hvorledes der skulde forholdes i den Anledning.83)
82) Sjæll. Registre 1751— 52, Folio 705 Nr. 237 (Rigsark.).
83) Sjæll. Tegn. 1753— 54, Folio 1037, Nr. 334 (Rigsark.).