496 / 645
4 8 2
Carl C. Christensen
Magistratens Klage over Egner gik ud paa, at „Johan
Georg Egner, der ejer den store betydelige Gaard paa
Hjørnet af Østergade og Christenbernicovstræde, fik Fri
hed den 16. Juni 1752 imod at holde offentligt Herberge
og Værtshus for Fremmede og Rejsende, men disse kan
ikke faa Logementer hos ham. De underste Værelser
samt Kælderen er nem lig bortlejet til Vinhandel, og
i de øvrige holdes ordinair Spiisekvarteer med Verts-
og Spillehus og Keglebane“. Der bemærkedes tillige, at
Byens Indvaanere ikke kunde besværes med at betale
den anselige Indkvartering, som ellers vilde falde paa
denne Gaard.
Egner havde altsaa slet ikke indrettet nogetsomhelst
Herberg i sin Gaard.
Den kongelige Resolution, som er dateret Frederiks
borg Slot den 19. Juli 1754, lød paa, at „naar Egners
Gaard ikke rettelig og ene anvendes til det i Privilegiet
foreskrevne Brug, kan den ikke nyde Privilegierne fuld
kommen godt ud, men maa nøjes med Indkvarterings
Frihed af et Par Hundrede Rigsdalers Grundtaxt; af Re
sten maa slige Privilegerede betale lige med deres Med
borgere“.
Da Egner ikke kunde nyde Privilegiet fuldt ud paa
anden Maade end ved at slaa ind paa Herbergering, og
dette neppe har passet ham , besluttede han sig til at
sælge Ejendommen, naar han kunde finde en Køber, der
vilde give ham et antageligt Bud.
En saadan fandt han i Traktør
Christian Utteclit,
hvem han den 11. December 175684) skødede E jendom
men for 12,000 Rdlr. Det anføres i Skødet, at der fand
tes „en hauge Plads med derudj værende frugttræer,
84)
Læst 20. Decbr., Kbhvn.s Byt. Skødepr. 1756— 58, F olio 254b
(Landsark.). I Skødet kalder Egner sig „Borger og Indvaaner udi
Store Hedinge“ ; i denne By døde han og blev begravet 16. Marts
1759 (St. Hedinge Kbg. 1748— 1800, Landsark.).