11 April, bosat udenfor København og Frederiksberg. Hvis der
bestaar Centralforeninger af Arbejdsgivere og Arbejdere
i de under Lovens Omraade faldende Virksomheder,
hvem de i L ov Nr. 57 af 3die April 1900 om V idne
førsel for Arbejds-Voldgiftsretter omtalte Beføjelser ere
indrømmede, skal det tillades saadanne Centralforeninger
til enhver ledig P lads i B aadet, henholdsvis blandt de
3 Arbejdsgiveres eller de 3 Arbejderes, at bringe 3
Personer i Forslag, og Ministeren er da bunden til at
væ lge en af disse til den ledige Plads. D en fornødne
B evilling til Arbejdsraadet, herunder Honorar eller D a g
penge til Formanden og de øvrige Medlemmer, fast
sættes ved de aarlige Finanslove. For do 3 Arbejds
giver- og de 3 Arbejder-Medlemmer væ lges Stedfortrædere
paa samme Maade som bestem t i 2det Stykke med H en
syn til disse Medlemmer. Sam tlige 9 Medlemmers V irke
tid fastsættes til 6 Aar. Nærmere B egler for Raadets
Forretningsgang fastsættes af Indenrigsministeren efter
Forslag af Baadet.
§ 24. Arbejdsraadet træder i Virksomhed
i
de i
nærværende Lov udtrykkelig omtalte Tilfælde. D irek
tøren for Arbejds- og Fabriktilsynet kan æske Arbejds-
raadets Erklæring om Spørgsmaal, der vedrøre hans
Embedsgerning. Arbejdsraadet kan efter eget Initiativ
optage til Drøftelse Sager, der falde inden for nær
værende Lovs' Omraade, og udtale sig om dem saavel
over for Begeringen som over for Tilsynet. Baadet er
navnlig berettiget til over for Indenrigsministeren at
fremsætte Ønsker og Forslag vedrørende Lovgivningen
om Arbejderbeskyttelse. Arbejdsraadet har aarlig til
Indenrigsministeren at afgive en Beretning om sin V irk
somhed samt angaaendé alle de Industrien vedrørende
Anliggender, der have tiltrukket sig Baadets Opmærk
somhed i det forløbne Aar. En tilsvarende Beretning
afgives af Direktøren for Arbejds- og Fabriktilsynet.
Beretningerne trykkes og tilstilles Rigsdagen, ligesom de
skulle findes til Salgs i Boghandelen for en af Inden
rigsministeren fastsat lav Betaling.