282 / 846
219
1902.
værdige trængende uden for Fattigvæ senet tillagte B e- 23 Maj.
myndigelse har jeg ladet fornævnte Lov af 9de April
1891,
ændret saaledes som Lovene af 7de April 1899
og 23de Maj 1902 medføre det, optrykke og bekendtgør
den herved som: „Lov om A lderdomsunderstøttelse til
værdige trængende uden for F attigvæ senet“.
§ 1. D en, der efter at have fyldt sit 60de Aar
bliver ude af Stand til at forskaffe sig selv eller dem,
overfor hvem der paahviler ham fuld Forsørgelsespligt,
det fornødne til Underhold eller til Kur og P leje i
Sygdomstilfælde, skal, for saa vidt han har Indfødsret,
efter de nedenfor angivne Bestemmelser være berettiget
til at erholde A lderdomsunderstøttelse. Som ligeberettiget
med indfødte anses i fornævnte Henseende en frasepareret
eller fraskilt Kone eller en Enke, der ikke selv har
Indfødsret, men som er i Ægteskab med eller senest har
været i Ægteskab med en Mand med Indfødsret.
§ 2. Adgang til Alderdomsunderstøttelse efter fore-
gaaende Paragraf skal være betinget af: a) at den paa
gældende ikke ved Dom er funden skyldig i en i den
offentlige Mening vanærende Handling, for hvilken han
ikke har erholdt Æresoprejsning; b) at Trangen ikke
er begrundet i Handlinger, ved hvilke han til Fordel for
Børn eller andre har betaget sig selv Midlerne til sit
Underhold, i hans uordentlige og ødsle Levned, eller
paa anden lignende Maade er selvforskyldt; c) at han
i de sidste
10 Aar før Begæring om Alderdoms
understøttelse fremsættes, har haft fast Ophold her i
Landet og i Løbet af samme Tidsrum ikke har mod
taget Fattighjælp eller er funden skyldig i Løsgængeri eller
Betleri eller vitterlig har ført et Levned, der i det
almindelige Omdømme vækker Forargelse (bevislig D rik
fældighed, Erhverv ved Utugt eller lignende). D et an
førte Tidsrum, i hvilket paagældende skal have haft fast
Ophold her i Landet, er den kommunale Myndighed
dog, for saa vidt angaar Personer, der ere hjemvendte
fra Udlandet, berettiget til at forkorte, naar Omstændig-