221
1902.
endt Undersøgelse bestemmer vedkommende kommunale 23 Maj.
Myndighed, om Andrageren har Krav paa A lderdoms
understøttelse, og i saa Fald, hvad og hvor meget der
skal ydes ham. Indtægter saa vel som Brug af det til
Bolig fornødne Husrum, som Andrageren maatte have
gennem privat Understøttelse inden for en Værdi af
tilsammen 100 Kr. aarlig, lades ude af Betragtning ved
Bedømmelsen af paagældende Trang.
D en kommunale
Myndighed er derhos berettiget til, naar Forholdene tale
derfor, at lade ude af B etragtning ved Bedømmelsen af
Trangen Indtægter, som Audrageren maatte have gennem
L ivrente, L egat, Pension eller lignende, ligesom ogsaa
Brug af Bolig, for saa vidt Værdien heraf samt af den
private Understøttelse, der maatte haves, tilsammen ikke
overstiger 100 Kr. aarlig. D en Hjælp, som det bliver
nødvendigt forinden Sagens endelige A fgørelse at tilstaa
den paagældende, betragtes, for saa vidt han findes be
rettiget til Alderdomsunderstøttelse, som en D e l af denne,
i modsat Fald som Fattighjælp.
§ 5.
Understøttelsen bør udgøre, hvad der til en
hver T id behøves til den understøttedes og Fam ilies
nødvendige Underhold eller til Kur og P leje i Sygdoms
tilfæ lde, men kan i øvrigt bestaa saavel i P enge som i
Naturalydelser og, hvor Omstændighederne tale derfor, i
Anbringelse i særlig dertil bestemte A syler eller lignende
Anstalter. D e Regler, som overfor trængende i A lm inde
lighed gælde for Sognerejser, for B enyttelsen af Læger
og Jordemødre og for Vederlag til saadanne samt for
Begravelseshjælp, gælde ogsaa overfor Personer, som
understøttes i Henhold til nærværende Lov.
F or saa
vidt der derved paaføres Kommunen Udgift, bliver denne
at refundere efter Reglerne i §§ 7 og 10.
§ 6 . For saa vidt den understøttedes Trang ikke
har været begrundet i m idlertidige Aarsager saasom forbi-
gaaende Sygdom, Arbejdsløshed og deslige, beholder han
den ham en Grang tilstaaede Understøttelse, saa længe
hans Forhold blive uforandrede.
Skulde han foretage