Previous Page  743 / 846 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 743 / 846 Next Page
Page Background

1904.

680

19 April, bestemt Aaremaal, ikke kortere end 50 Aar, men der kan

dog ikke gaas ud fra, at ethvert saadant Forpagtningsforhold

kan inddrages under Formueskatten. Afgørelsen maa træffes

for hver enkelt Tilfælde og blive afhængig af, om Brugsretten

falder i Arv eller kan frit overtages, uden at Ejerens Sam­

tykke til Overdragelsen er nødvendigt. Er Forholdet saa-

ledes, at Brugsretten kun i levende Live kan afstaas til en

begrænset Kreds af Personer, f. Eks. nærbeslægtede, kan

det formentlig ogsaa forsvares ikke at medregne den til

den skattepligtede Formue, idet Forskellen fra almindelige,

frit overdragelige Formuerettigheder og Vanskelighederne

ved Værdiberegningen gør det mindre naturligt at inddrage

den under Beskatningen. Afgørelsen maa naturligvis i disse

Tilfælde væsentligst komme til at bero paa et Skøn over,

hvad der med Rimelighed bør beskattes.

Reglen om Brugsrettigheders Undtagelse fra Skatte­

pligten bør kun anvendes, naar det foreliggende Retsforhold

med Hensyn til en Ejendom rettelig maa betegnes som et

Brugsforhold, der ikke er overdrageligt. Med Hensyn til nogle

fremdragne Forhold fra forskellige Egne i Jylland, hvor

Lodder i sin Tid ere overdragne i „Brug” paa meget lang Tid

indtil flere Tusinde Aar, ofte mod et ringe Vederlag en Gang

for alle, antages det, at man maa være beføjet til at medregne

til den skattepligtige „Brugers” Formue, hvad han vil

kunne faa for at overdrage sin Ret. Slige Forhold ere for­

mentlig væsentligst stiftede under Hensyn til de dagældende

Bestemmelser om Udstykning af Ejendomme, eller fordi en

egentlig Udstykning og Overdragelse til Ejendom fandtes at

være for bekostelig. Men Meningen har dog vistnok i mange

Tilfælde været at stille den saakaldte Bruger væsentlig som

en Ejer, og det er da kun rimeligt, at han svarer Formueskat

af Ejendommens Værdi.

29 .

Den Andel, som et Medlem af en Kreditforening

har i Foreningens Reservefond, synes at kunne lades ude af

Betragtning ved Beregningen af den skattepligtige Formue,

idet det jo er ganske usikkert, om ikke Reservefonden i Tidens

Løb vil forbruges, og der heller ikke almindelig haves Raadig-