207 / 502
Holmens
Bro.
197
Brug for K a n c e l l i e t 1), hvoi’ved altsaa hele Bygningen blev
Sæde for Regeringsadministrationen ; her var ogsaa Rigsraadets
Forsamlingssal, der kaldtes R a a d s t u e n f o r a n S l o t t e t .
Den nuværende Holmens Bro hed N y b r o og findes paa
den gamle Grundtegning.
At her 1583 var Bro, ses af
Rentemesterregnskaberne, hvori der omtaltes en forloren Bro
over Havnen mellem Slotspladsen og Mynten2) ; den egenlige
Bro er altsaa formodenlig da bleven istandsat.
Denne Bro,
der ligesom Højbro oprindelig alene var bygget af Træ,
men hvis Vedligeholdelse kun paahvilte Kongen, da den
forbandt Slotsholmen med Bremerholm, blev samtidig med
denne ombygget til en Stenbro i Anledning af Prinsens
Bryllup 1634 med en Vindebro i Midten, aldeles i Lighed
med Højbro, dog blev den noget koi’tere. Medens Bygningen
stod paa, blev der bygget en „forloren Bro“ . Kongen siger
ved denne Lejlighed, at Broen laa ved Mynten (Holmens
Kirkes K o r)3).
Broen hedder endnu Nybro 1655, da det
siges i en Retssag, at den opfyldte Del af Slotspladsen
udenfor Nybro ikke tilhørte Byen, men alene Kongen4).
Udgifterne til Renselsen af Havnen steg og 14. April
1633 forhøjedes H a v n e a f g i f t e n for Danske, Norske og Folk
fra Hertugdømmei’ne til 1 Sk. for hvert Læst og x/ 2 Sk. af
hver Daler af Godsets Værd, desuden gaves i Bropenge
Side begrænses af Taarnet, paa den anden af Endebod (Accise
boden).
*) A.
D. Jørgensen, Centraladministrationens Bygnings-
historie S. 4.
2) Meddelt af Hr. Mejborg.
3) Det kan her be
mærkes som Tillæg til S. 98 at i Jens Munks Levnedsløb S. 24
siges, at 1623 „Toldboden, som før har været den gamle Smedie,
er bleven anordnet at være Mynten“. Altsaa har Toldboden ikke
været her længer end til dette Aar, da den saa er flyttet til
Enden af Knippelsbro. Her er altsaa bleven Mynt anden
Gang, men samtidig var der ogsaa Mynt i Pilestræde, se S. 83.
Dog er Jens Munks Levnedsløb ikke noget paalideligt Kilde
skrift i hvad der ikke vedkommer hans Rejser 4) Om Nybro
K. D. V 146. Christian IV ’s Breve v. Bricka og Fredericia,
1632— 35.