213 / 502
S. Anne Bro.
203
boden ogsaa som Blokhus, naar det der hedder, at Havnen
er befæstet med en Pram, et skønt Blokhus og en Skanse
udenfor, saa at det ikke er muligt med Magt at komme
derind1).
Paa en Grundtegning ses, at der var nedrammet
Pæle mellem Toldboden og Blokhuset.
1635
befalede Kongen Tolderen at lade opslaa en Plakat
paa Toldboden, der angav, hvor man skulde lande, og forbød
Uvedkommende at komme paa Toldboden2).
Førend den ny Toldbod blev indrettet og de mange
Inddæmninger og Befæstningsarbejder udførtes langs Stranden
udenfor den gamle Østerport, var der her endnu den gamle
Landgangsplads S. An n e Br o , der var saa bekendt, at alle
Befæstningsarbejderne her og især Kastellet kaldtes den ny
Bygning ved S. Anne Bro. Da Toldboden var indrettet, for
svandt S. Anne Bro, og 1635 (se S. 190) var der ikke
længer Tale om den, om der end var Landgangssted i Nær
heden af, hvor den havde staaet. J. Lavridsen Volf omtaler
den ogsaa i sin Bog 1654 som ikke tilværende.
Den
har nemlig sikkert været højere oppe i Land, end hvor der
nu er Strand. 1661 fik Jørgen Ritzer Skøde paa en Grund
mellem Ditmarskgade og Dronningens Kanal og Tilladelse til
her at opføre S. Anne Bro, hvor Baade og andre smaa Far
tøjer kunde lægge til og losse Sten fra hans Teglværk i
Skaane til Forsyning for dem, der byggede ny Bygninger ved
Østerport3). Det ses. at denne Grund har ligget i Nærheden
af Kastellet, men Broen er næppe kommen til Udførelse paa
Grund af Forandring i Planen for de ny Gader.
Adgangen til Havnen var ikke le t, og dette var til
Fordel for Byens Befæstning, ti, som Tilfældet er endnu, fort
sætter Grunden langs Amagers Østkyst sig i en langstrakt
Grund mod Nord, den saa kaldte Rævshale, der gik tæt ind
Langebro eller der omkring, hvor Havnen saaledes skulde
sikres i Anledning af Krigen. Jfr. IC. D. V 285, 286. !) Suhms
Sml. II 3, 69. 2) K. D. V 165. 3)
K.
D. III 537.