218 / 502
Naar de kom til Lybæk, maatte de nemlig give Told
først ved Holstenbrygge, 1 Sk. lybsk, hvor de fik en Seddel,
som de skulde levere fra sig ved Bommen, naar de løb ud,
og da igen give 1 Sk. lybsk.
Derpaa skulde de give Sise
af lybsk 01 og Skibsøl, som de købte, af 1 Td. hamborgsk
01 endog 20 lybske Sk., men naar de købte det i Hamborg og
lod det i Pramme føre igennem Lybæks Bom, kun 3 Sk.
Naar de førte Korn til Lybæk, maatte de ikke sælge det
fra Skib, men skulde udskibe det i Pramme og lade det
ligge der 3, 4 Dage i Sne, Regn og Uvejr til stor Skade
for dem. A f hvert Stykke Gods skulde gives 4 lybske Sk. Førte
de Smør til Lybæk og de fik at vide, at man fik mere for
det i Hamborg, maatte de ikke udføre det igen; naar der
imod Lybækkerne kom til Kjøbenhavn og havde givet deres
Told og Havnepenge, maatte de fare hvorhen de lystede.
Det var ej heller tilladt for Danske i Lybæk at pakke
Sild i de Tønder, de selv førte med.
I Lybæk gjaldt den
danske Vægt, naar de vilde sælge, men hvad de købte, var
efter lybsk Vægt, saa de tabte over 3 Lpd. paa hvert Skippund.
Den hele Udgift, som de lybske Købmænd havde haft
her med Havnepenge paa 9de Aar, var 48 Dir. 9 Sk. 3 Pnge.,
„dette er en stor Pennings Udgift at bemøde kgl. Majestæt
med“ . Vilde Lybækkerne lade Kjøbenhavnerne handle frit
■og
ubehindret i deres By uden al Udgift og lade dem være
saa mægtige over deres Gods, som de selv var i Kjøbenhavn,
vilde de gærne give dem samme Frihed.
Sidste Vinter laa
9 lybske Skibe, der skulde til Spanien, her i Vinterleje, og
der blev ikke begæret en Penning af dem, men de løb lige
saa frit ud igen, som de kom ind, „og havde de da vel vor
Havn behov
Lybækkerne klagede ogsaa over, at de Tønder og Ile-
ringsbaand, de fik i Kjøbenhavn, var en Otting for smaa,
men Bødkerne blev afhørte paa Raadhuset og svarede, at de
gjorde dem efter gamle Maal og Baand, som havde været
2 08
Lybækkernes Misfornøjelse med Havneafgifterne.