219 / 502
Besværing over Lybækkerne.
209
fra gammel Tid, og de kjøbenhavnske Heringsbaand var større
end de dauzigske.
Ogsaa i de andre nordtydske Stæder som Danzig, Kønigs-
berg, Stettin og Stralsund gav Kjøbenhavnerne Afgifter, men
det synes dog kun at være i Danzig, de havde Grund til at
besvære sig Ved en endelig Overenskomst („A fsked“ ) mel
lem de vendiske Stæders Udsendinge og Rigsraadet af 17.
Juni 1589 bestemtes, hvad særlig Kjøbenhavn angik, ti Sagen
angik en Række indbyrdes Klagemaal, at Lybækkerne skulde
betale Havnepenge og at de og Warnemiinderne skulde, naar
de kom og naar de rejste, betale en Afgift i Lighed med,
hvad der fandt Sted i Lybæk og Warnemtinde, hvilken ikke
skulde skulde kaldes Havnepenge, men have et andet Navn1).
I en Skrivelse fra Magistraten af November 1604 frem
føres 10 Besværinger over Lybækkerne, af hvilke flere er
ordret de samme som de nys nævnte, men dor var ogsaa
flere ny, som at da kjøbenhavnske Købmænd for nogle Aar
siden havde købt Varer i Lybæk og vilde føre til Sverig og
andre Steder i Østersøen, blev deres Skib dog anholdt, uagtet
de havde baade Kongens og Byens Pas, og det blev dem
foi’budt at sejle paa Sverig og Finland, ifølge et Mandat,
Kongen af Polen havde lodet. udgaa.
Naar de havde solgt
Øksne til Hamborg eller andre Steder og lod dem drive
gennem Lybæk, blev det fordret, at disse skulde staa 3 Dage
paa Torvet, dem til stor Omkostning og undertiden til Spot.
Disse Forhold blev Genstand for Forhandling med lybske
Udsendinge i Oktober 16102).
Det er en Selvfølge, at Kjøbenhavns nærmeste uden
landske Handelssamkvem var med Sverig, de nordtydske og
de polske Stater.
Ved Midten af det 16. Aarhundrede var der begyndt Sej
lads paa In g e r ma n l a n d , livor der 1558 udbrød Krig mellem
x) Geli. Ark. Ilansestæderne Nr. 12.
2) Geh. Ark. Hansestæderne
Nr. 14.
For Henvisning hertil og til andre Sager takkes
Dr. K. Eyslev.