214 / 502
204
Handelsflaaden.
mod den ny Toldbod, saa her kun blev en smal Rende.
Paa gamle Søkort omtales ikke Sejladsen gennem Kalve
boderne, men det ses, at man altid maatte uden om Rævs-
halen og havde Frue Kirketaarn og Dragør Skov som Sø
mærker. Paa Østsiden af Rævshalen laa nogle Søtønder paa
en Grund, der kaldes Kasmerknæ, der maaske ogsaa er
Enden af Dragør R e v 1).
A f de faa sikre Oplysninger, der kan give noget Ud
bytte, frexngaar det, at Handelen paa Kjøbenhavn ad Sø
vejen i første Halvdel af det 17. Aarhundrede var meget
ubetydelig.
A f en Opgivelse fra 1635 over Lastepenge af
Skibe og Skuder, der hørte hjemme i Kjøbenhavn, ses det,
at Stadens H a n d e l s f l a a d e i dette Aar var 21 Skibe,
9 Krejere, 3 Bojérter og 55 Skuder, ialt 88. A f Skibe var
kun 2 paa 100 Læster, 1 paa 90, 1 paa 85, 2 paa 80,
1 paa 75, 4 paa 70, 3 paa 60, 1 paa 56, 1 paa 50, 1 paa 45,
2 paa 40, 1 paa 34, 1 paa 30.
Krejerne havde 36— 16,
Bojerterne 8, 16 og 26, Skuderne fra 32— 4, en havde
50 Læster. 1 alt med 7 Skuder og 2 Baade fra Hollænder
byen paa Amager 2370 Læster. Skibe svarer altsaa til hvad
vi kalder Skonntrter og Brigger, de mindre Fartøjer til
Jagter og Slupper, men ogsaa nu er der Jagter og Slupper
af samme Størrelse som Skonnerter, saa det altsaa ikke er saa
mærkeligt at finde Skuder paa 50 Læster. Forskellen laa da
som nu i Bygningsmaaden.
1845 havde Kjøbenhavn 251
Skibe med 14449 Kommercelæster, altsaa 3 Gange saa mange
Skibe og 6 Gange saa mange Kommercelæster, hvoraf ses,
at Skibenes Størrelse 1635 i Gennemsnit kun var halv saa
store som 1845.
Sammenligningen med vore Dage viser
følgelig Fremgangen langt stærkere, i det Kjøbenhavn
1877 havde 325 Sejlskibe og 118 Dampskibe.
1856 havde
*) Se f. E. Wagener von Enckhusens Spiegel der Seefart 1615
Paa dette afbildes Kjøbenhavns Slot som i Anden Del S. 152
og Stevns kaldes Steden, som Minde om ældre Tid da det
hed Stethium.