23 / 502
eller Penge til de Husarme, da understod Arvingerne eller
de, som undertiden tilkøbte sig Arveparter, at gøre de Ilus-
arme Forhindring heri, hvorfor Kongen befalede, at hvad
der saaledes bortskænkedes, straks uryggelig og uden For
hindring skulde følge de Husanne.])
18. Juni 1619 befalede Kristian IV „af synderlig Be
tænkende, Fattige og vedtørvende Mennesker til Trøst og
Undsætning“ , at hvad nogen i Kjøbenhavn, der ikke selv
havde Børn, paa Sottesengen bortgav til de Fattige og dette
kunde bevises og ikke igen var tilbagekaldt af den Døende,
skulde uhindret annammes og anvendes til de Fattiges Tarv
og Nødtørft. 2)
Disse sidste kgl. Befalinger blev fremdragne i Aaret
1632, idet. nemlig en fattig Enke Susanna Kornelis Aaret i
Forvejen var bleven optaget under Konventhusets. Forplejning,
men da havde arvet 2000 Gylden efter en Slægtning i Am
sterdam. Efter nogle Aars vidtløftig Brevveksling blev Pen
gene ogsaa tilkendte Fattigvæsenet.
Kristian IV, hvem Kjøbenhavn skylder saa mange gode
Indretninger, lod ej heller Fattigvæsenet forblive i den gamle
Tilstand, men gav det en ny og bedre Ordning.
Under 2. Nov. 1629 udstædte Kongen et aabent Brev,
at han „Gud almægtigste til Ære og hans fattige Lemmer
til IIusvalelse“ b^vde for godt anset at lade „anstille“ en
kristelig Anordning og Skik med ITusarme og T iggere, og
paa det saadant des bedre kunde stiftes og underholdes,
skænkede han dertil de Tavlepenge, der var annammede
paa Rentekamret og som var udsatte paa Rente.
Idet han
sendte dette aabne Brev til Biskoppen, de theologiske Pro
fessorer, Sognepræsterne og Magistraten, bød han dem, at
de skulde holde Raadslagning og derpaa med det første ind
levere deres Betænkning i Kancelliet, idet de havde i Agt
Kristian III’s Reces Art. 62, Forordningen 1588, hans egen
Fattiglemmers Efterladenskab. Fattigordinans 1630.
15
l) Afskrift i Raadstuearkivet.
2) Afskrift i Raadstuearkivet.