19 / 502
Gaver til de Husarme,
11
af sit Arbejde.
Hvert Aar skulde Fattigforstanderne og
Sognepræsterne optage Lister over de Husarme, og den
nævnte Direktion skulde have Tilsyn med, at ingen blev op
taget derpaa, som ikke opfyldte ovennævnte Vilkaar.
Til
Gengæld skulde Magistraten paase, at de Tiggere, som kom
fra fremmede Steder og løb om paa Gaderne at besvære
hver Mand og dog ikke fandtes at være slig Almisse værd,
blev henviste til de Sogne, hvor de havde hjemme.*)
Yed dette Kongebrev blev der altsaa ikke alene tilveje
bragt en fast Kapital til de Fattiges Underhold, men ogsaa
givet Fattigvæsenet en bestemt O r d n i n g , der bestod til 1630,
men i Hovedtrækkene meget længer, ti Biskoppen, den
øverste theologiske Professor og den ældste Borgmester ved
blev at udgøre Direktionen i Forening med den 1630 til
forordnede anden Borgmester lige til 1708.
Man skulde
efter Udtrykkene i Fundatsen tro, at Kapitalen er tilveje
bragt alene af Kongen af Rigets Midler med Rigsraadets
Samtykke, men et Kongebrev af 28. April 15772) nævner
udtrykkelig, at Summen er g i v e t af Kongen „med nogen
vor elskelige Rigens Raad og Adel‘\ I sidstnævnte Konge
brev bestemmes, at de Ejendomme, i hvilke Kapitalen var
sat fast, kunde ikke pantsættes, og ved Dødsfald skulde de
af de Husarmes Kapital laante Penge med Renter udbetales,
førend det tilstededes nogen at faa sin Arvepart.
Aar 1574 maa iøvrigt have været et trangt Aar for de
Fattige, ti 19. Febr. ‘1574 havde Kongen ved sin Hofpræst
sendt 1000 Daler til Biskop Povl Madsen og Professor Niels
Hemmiugsen, at- de skulde uddele Pengene blandt de Hus
arme, eftersom der skulde være „meget fattigt Folk, Hus
arme og andre, som lide stor Nød og Trang udi denne store
Yinter og ingen Hjælp eller Underholdning have til Klæde
og Føde“ .
Desuden sendte Kongen hver Jul til Uddeling
30 Skp. Rug, 2 Tdr. Oksekjød,
1j 2
Td. Smør og 6 Voger
') Hofmans Fund. X 257—60.
2) K. D. I 622—28.