14 / 502
Husarme.
I Kristian III’s Kirkeordinans 1539 tages oftere Om
sorgen for de Hus arme under Overvejelse. Det hedder
saaledes, at de Fattige skulde beholde den Rente (Indtægt),
de hidtil havde nydt, og at der skulde beskikkes 2 eller
flere Diakoner, der paa Helligdage skulde gaa omkring og
indsamle Gaver til Uddeling, hvorfor de hvert Aar skulde
gøre offentligt Regnskab. — Disse Diakoner fremtræder dog
ikke med det Navn, men som Fattigforstandere, som det
nedenfor vil ses. — Præsterne skulde formane Tilhørerne, at
de skulde „give Gud og vor Herre Jesu Kristo i de Fattige
det, de tilforn af en god men dog vildfarende Mening plejede
at give til Messer og Munke, for Sjæle, for Aflad, for Pilgrims-
gang og til anden saadan vild og vrang Gudstjeneste, ja
Gudsbespottelse". Hver Superintendent (Biskop) skulde i sit
Stift tilligemed Lensmanden, Provsten, Præsterne og Raadet
„i hver Købsted oprette en menig Kiste for de Fattige, udi
hvilken der kan indsamles hvad Almisse kristne Folk giver,
Testamenter og hvad andet, der gives i Guds Navn, item
Kalentepenge, Broderskabspenge og andre Gildepenge1),
Sjælegaver etc., og hvad Jordegods dertil givet er, naar de
ere døde, som der nu af leve“ . Endelig lovede Kongen at
give til de fattige Folks Kiste de Yikariedømmer, der ikke
havde Arvinger, naar de daværende Nydere var døde og
Kongen, ikke i Forvejen havde givet dem til Universitetet,
Kirker og Skoler.
De Folk, hvem Kirkeordinansen paalægger at hjælpe, er
de saakaldte Hu s a r me eller Stadens nødlidende Borgere, i
Modsætning til Tiggere, eller, som de da oftest hed, Betlere,
Tryglere eller Stoddere. Til disse Husarme var Godgøren
heden særlig henvendt, og det var ikke faa Gaver, der kom
ind til dem, baade i Penge og Ejendomme.
Kristi Himmelfarts Aften 1549 2) indførtes en fast Ord*) Det ses af mange Gildeskaaer, at Bøder tilfaldt de Fattige.
2) K. D. VI.