![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0017.jpg)
Gaver til de Husarme.
9
senere Raadmand 1645— 48. Peder Rasmussen Juel 1648—
51.
Peder Jakobsen Flensborg 1651— 56.
Movrids von
der Tide 1656— 60.
Hvad man fra først af stræbte efter for at sikre de
Fattige en fast aarlig Indkomst foruden hvad Tavlepenge og
Fattigforstandernes Indsamlinger indbragte, var faste Ejen
domme. Fra 1549 haves en Fortegnelse over alle større
Gaver til de Husarme *) og deraf ses, at fra først af var den
langt overvejende Del Gaver af Gaarde og smaa Huse, lige
som da Jens Kallundborg 1564 skænkede i Sjælegave
180 Mk., blev de anvendte til at købe 2 „ S j æ l e b o d e r E n
anden Maade var at paalægge en Ejendom en stadig Afgift,
saaledes som da Fru B i r g i t t e Gø y e 16. Okt. 1566 gav
8 Rdl. aarlig Jordskyld af sin Gaard i Købmagergade2),
gennem hvis Grund 60 Aar senere Silkegade blev anlagt.
Det første Grundlag til en fast Kapital var den Gave,
som Rigens Hovmester Pe d e r O xe skænkede de Husarme 4.
Marts 1574.
Han gav 2000 Daler, af hvilke dé halve
skulde tilfalde Vor Frue Latinskole3), og af det andet Tu-
sende skulde „fattige vedtørvende Husarme“ nyde Renten til
Klæder og Ildebrændsel. Pengene udbetalte han til Magistra
ten, saaledes at Renten engang om Aaret skulde overgives
den yngste Borgmester og en af Raadmændene, der tillige
med Sognepræsterne til Vor Frue og Helligaands Kirker
') K. D. II 779 flg.. 2) Denne Gaard havde Herluf Trolle, der var
død Aaret i Forvejen, tidligere afhændet [til Henrik Abel,
hvem det allerede var paalagt at yde de 8 Rdl. i Jordskyld.
Gaarden laa da norden for sal. Jomfru Dorethe Gøyes Gaard
og sønden for sal. Jomfru Ingeborg Bildes Gaard. Den gik
ud til Pilestræde, men var delt i 2 Ejendomme, da den den
12te April 1604 solgtea af Jakob Høg til Trudsholm til Eske
Brok til Estrup; den havde hidtil tilhørt Jakob Høgs Sviger
søn 'Jakob Trolle og Datter Mette Høg. Eske Brok solgte
Gaarden til Kongen og 1641 fordeltes de 8 Rdl.s Jordskyld
paa de 4 Grundejere paa Silkegades søndre Side, hvilket først
kom i Stand 1650 efter langvarig Proces. 3) Se 3. Del S. 318.