12 / 502
4
Tiggere.
klæde dem, skulde de tilligemed faderløse Børn og Hitte
børn klædes af den Almisse, Borgerne godvillig gav i en
særlig Kirkebøsse, og saadanne Børn skulde bave tofarvet
Vadmel, at de ikke skulde løbe bort. De Mestere, der
bavde saadanne fattige Drenge i Lære, skulde forebringe
deres Klagerover dem for 2 Raadmænd og Overformynderne,
der samledes 1 Gang om Ugen og som skulde straffe dem,
de ulydigste ved at sende dem i Kongens Tugtbus eller til
Arbejde i Jærn. Overformynderne skulde ogsaa paa samme
Maade sørge for de Børn, der løb langs Gaden. De Børn,
der saaledes sattes i Haandværkslære, havde Privilegium paa
at tigge, ti det hedder, at de, ligesaavel som Skolebørnene
og andre Fattige, skulde have et Tegn, „paa det enhver
kan vide, hvad for Folk han sin Almisse meddeler"1).
27. Decbr. 15872) udkom en kgl. Forordning og Skik,
„hvorledes herefter holdes skal med Betlere og Stoddere
overalt i Danmarks R ige“ . Denne Forordning vedblev at
gælde i en lang Tid og er derfor udgivet paany i alle Lov
samlinger i Kristian IV’s Tid. Det paalægges her Magistraten
og Sognepræstex-ne i Købstæderne at forfatte Registre over
de Fattige, der var saa trængende og skrøbelige, at det
kunde være dem tilladt at bede om Almisse og som enten
var fødte eller havde hjemme i Staden. Disse skulde have
et Tegn, at man kunde kende dem3), men hvis de drog af
Byen og tiggede andre Steder, skulde de have forbrudt
Tegnet og den bevilgede Almisse samt med tilbørlig Straf
forvises af Byen. De maatte dog ikke overløbe fremmede
vejfarende Folk enten paa Gaden, i Kirken eller i Huse, men
der skulde beskikkes Stodderfogder, der med en Bøsse skulde
:) Jfr. hvad der i Tredie Del S. 345 er omtalt efter Recessen 1643.
2) Forordningen er dateret 27. Dec. 1588, men da paa den Tid
det ny Aar regnedes fra 25. Dec., er det efter vor Tidsreg
ning 1587. 3) Det ses af den Del af Forordningen, der an-
gaar Landet, at Tegnet blev bundet foran paa Brystet og var
forsynet med 3—4 Bogstaver, der skulde betegne Sogne
kirkens Navn.