13 / 502
Tiggere.
5
besøge fremmede Folk i deres Herberg og bede disse om
Hjælp og Trøst til de Fattige.
Fremmede Stoddere og Tryglere derimod skulde vises
hjem, og hvis der fandtes nogen efter den Dag, da de var
paamindede fra Prædikestolen og Bytinget om at drage bort,
og især om de var saa stærke, at de paa en eller anden
Maade kunde fortjene deres Føde, skulde de hudstryges paa
Kagen og udvises af Byen paany, men hvis nogen endda
husede saadanne Folk, skulde han straffes som den, der
husede fredløse Mænd. Ligeledes skulde Magistraten have
Tilsyn med de Fremmede, der bode til Leje, og undersøge
de Vidnesbyrd, de havde med sig fra deres tidligere Op
holdssteder.
Fra dette Forbud var dog undtaget fattige Skolebørn1),
Brandlidte og Skibbrudne, hvilke sidste det var uforment at
at besøge godt Folk om Hjælp og Trøst, naar de havde Be
visligheder fra deres Øvrighed, dog maatte Ingen bruge et
saadant Brev længer end 1 Aar.
29.
Jan. 1588 sendtes denne Forordning til Magistraten
til videre Kundgørelse, idet Kongen gjorde opmærksom paa
at de ældre lignende Befalinger ikke var efterkommede og
nu formanede Magistraten til med største Flid og Vinskibelig-
hed at holde derover, da den forsømmelige ellers skulde und
gælde derfor.
Vi ser af Malmøbogen2) hvorledes Reformationen straks
fremkaldte Forsorg for de Fattige, der ikke kunde ind
lægges i Hospitalet. Paa Søn- og Helligdage blev der om-
baaret Tavler i Kirkerne, og det indkomne skulde et Par
Gange om Aaret uddeles af 3 dertil beskikkede Borgere og
Prædikanterne, ligesom det anbefaledes at betænke Træn
gende med Mad. Dette Exempel er sikkert ogsaa fulgt her,
førend Ordinansen fremkom.
’) Se 3 Del 320—21. 2) Rørdams Udgave Fol. 52.