305 / 502
Det danske Kompagni.
295
hvem han havde ægtet 1518, medens han endnu var Hertug,
men i saa Tilfælde er hendes Navn indført noget senere end
de Navne, der stod nærmest omkring; 1527 omtales Udgifter
til „den Kost, som gjordes i Danske Kompagni, der vor
naadige Herre Konning Frederik med hans naadige højbaarne
Fyrstinde Dronning Sofie og flere Herrer og Fruer vare til “ x).
Fremdeles findes Rigets fornemste Mænd, Ridderne Oluf
Axelsen (Thott), Mogens Ebbesen (Galt), Jon Karlsen, Axel
Bydelsbak, Johan Frille, Bjørn Olufsen, Aage Axelsen (Thott),
Bjørn Johansen, Mogens Jensen og flere Kanniker i Ros
kilde, Kannikerne i Kjøbenhavns Domkapitel, Borgmestere og
Raadmænd, Byfogder og en Mængde Borgere, der næppe alle
var Købmænd, ti der nævnes Guldsmede, Hatfiltere, Drejere,
Pelsere, Bagere, Bryggere, Sudere, Skomagere, Smede,
Bundtmagere, Skrædere, Grydestøbere, Værkmestere, Skippere,
Tømmermænd, Teglslagere, Glasmestere, Bødkere, Klokke-
magere, Bundtmagere, Kandestøbere, Toldere, Bartskærer,
Kedelbødere, Kokke, altsaa Folk af alle Livsstillinger; i
Skraaen indskrænkes Medlemmerne ej heller til en bestemt
Stand, men det ses endog bestemt, at S. Knuds Gildebrødre
eller Vognmændene kunde være Medlemmer. Hovedformaalet
var Skydeøvelser og selskabelige Glæder, og der er som
omtalt aldeles ikke Tale om, at det har været et Handels
kompagni, men idet Magistraten og dermed de fornemste
Købmænd var Medlemmer, og dette var det eneste Gilde,
som Købmandsstanden særlig kunde holde sig til, bliver
Danske Kompagni det, som det ansaas for en Æ re at op
tages i, tilmed da det særlig begunstigedes af Kongerne og
den højere Adel.
De Borgere udenfor Købmandsstanden,
der var Medlemmer, var dog forsvindende i Tal og kunde
ikke lade deres forskellige Lavs Interesser faa nogen Ind
flydelse; det var sikkert de mest ansete, hver i sit Haandværk.
Ti at det var Kongens Hovedformaal, at Kompagniet særlig
>) K. D. I 341.