Previous Page  310 / 502 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 310 / 502 Next Page
Page Background

300

Det danske Kompagni.

uberøgtet Gæst, og skulde betale for denne og bøde for

hvad han forbrød, men Folk, der havde været Medlemmer

tilforn, maatte ikke indbydes; Brødrene skulde da give Plads

paa Bænken for den indbudne Gæst. De aarlige Sammen­

komster eller Adeldrik var Jul, Fastelavn og Pinse, ved

hvilke alle skulde møde, og selv den fraværende skulde give

1j

2 Td. 01, undtagen de af S. Knuds Gildebrødre, der søgte

til deres eget Gilde.

De Brødre, der tillige var Brødre i

Tydsk Kompagni, maatte dog drikke i dette den ene Højtid

eller skulde give det halve Ølskud, hvad vi vilde kalde Kon­

tingent. Ølskudet skulde være betalt, inden Gildet var forbi,

alene Oldermanden maatte have 2 fri Gæster.

Var et Medlem dødt, tilsagde Oldermanden nogle af

Brødrene til at følge til Graven og til at ofre til den

afdødes Sjælemesse. Efter de 3 Adeldrik skulde Kompagniet

holde Begængelse for de afdøde, og alle Medlemmerne skulde

ofre til 3 Sjælemesser hver Gang.

Til Opretholdelse af Orden ved Møderne var der mange

Bestemmelser, navnlig var det forbudt at bære Vaaben eller

Knippel, og der gaves Bøder enten for naar man af Drukken­

skab spildte en Skaal 01 eller opførte sig paa en usømmelig

Maade, begyndte Kiv og Trætte, slog 01 i sin Medbroders

Ansigt, slog ham Kindhest eller tog ham ilde om hans Næse,

eller i Vrede drog Sværd i Kompagniets Hus og Gaard. Det

var følgelig meget strafværdigt at gøre Oldermanden Ulyd,

give ham onde Ord, trænge ham fra hans Sæde eller være

ham ulydig, som naar der blev skænket længer end han

ønskede, eller den, der var tilsagt til at skænke eller til at

hjælpe med at købe 01, udeblev.

Oldermanden skulde

afgøre indbyrdes Stridigheder, og ingen maatte anklage sin

Medbroder for Retten, førend Oldermanden havde søgt at

forlige Parterne.

Det var uvedkommende forbudt at komme i Kompagni-

huset, og naar der kom Bud til en af Brødrene, skulde

dette straks fjerne sig. At doble var aldeles forbudt, og