314 / 502
304
Det
danske Kompagni.
eller af de Lærde ved Universitetet, skulde Majgreven dog
ikke yderligere besværes, men Omkostningerne skulde udredes
af Lavets Penge.
Brødrene blev i hine Tider, da der ingen Løgter var
paa Gaderne, hentede af Drenge (Karle) med Løgter, der
skulde yente paa deres Husbonde i Stegerset og der have
Ild og dansk 01 til Skællighed.
Kvinderne ledsagedes til
Kompagniet af deres Tjenestepiger, men disse skulde straks
gaa hjem igen.
Brødrene skulde i øvrigt understøtte hinanden i paa-
koinmende Tilfælde; naar saaledes nogen led ubodelig Skade
af Ildebrand, Sø og Sand, skulde Brødrene komme ham til
Hjælp, ligesom Selskabets Bøsse ogsaa kunde yde Under
støttelse.
Blev nogen Broder saa arm, at han nødtes til at
tigge, og dette ikke af egen Forsømmelighed, var alle
Brødrene ligefrem pligtige til at hjælpe hver efter sin Formue.
Var en Broder eller Søster død, skulde alle Medlemmer efter
Tilsigelse møde paa Kompagniet paa Begravelsesdagen førend
Kl. 12 og i Procession gaa til den Dødes Hus og følge efter
Kisten til Begravelsesstedet, „fordi det er den sidste Vel-
gærning, man kan bevise sin Broder eller Søster udi denne
Verden“.
Kompagnihuset kunde lejes ud til Fester.
En Borger,
der ikke var Broder, skulde give 3, en udenbys uadelig
Mand 5, en Adelsmand 20 Daler for Bryllup, og vilde
nogen af Adel gøre andet Gæstebud, kostede det 10 Daler,
men kun Adelsmænd maatte drage (tapetsere) Huset ved
Bryllupper anderledes end det var gammel Sædvane1). Det
er bekendt nok, hvor meget Kompagniet blev benyttet i den
Retning, baade af Konger og Adelen.
Hvad der er bekendt om offentlige Forlystelser udenfor
Danske Kompagni er meget lidt. Hvert Lav havde følgelig
sine Fester, og det er tilfældigt, at sligt kun sjælden omtales.
]) De 2 gamle Skraaer er aftrykte i K. D. VI 155—76.