316 / 502
306
Vinhuse.
ved den ny Kirke. Hvor den ny K irkegaard1) om Søndagen
var fuld af Folk, saa Jorden var som skjult af dem, idet
alle Folk, Mænd og Kvinder med deres Børn og Tjenestefolk
gik ud af Kjøbenhavn og satte sig over hele Kirkegaarden,
som var fuld af store Lindetræer, og fik Mad og lod hente
til sig af de omliggende Haver.
Fornemme Folk lod sig
traktere i Haverne. “
Den nævnte Have S t o k h o l m nævnes i Jordebogen 1620
som liggende udenfor Nørreport norden for Adelvejen og
vesten for Kirkegaarden som tilhørende Rasmus Klemensen
Drager, medens den forhen tilhørte Boghandler Mag. Hans
Aalborg. 1682 nævnes vesten for Landevejen mellem Sortedam
og Voldene „en Plads, som tilforn kaldtes Stokholm, tilhører
Lavrids N. i Vandløse“ 2).
Denne Grund kan forfølges til
Nutiden, idet det var det Vænge, der indtil for faa Aar
siden grænsede lige øst op til Kommunehospitalets Grund og
var en Gartnerhave, men nu er forsvunden forat give Plads
for Gadeanlæg; det laa paa den østlige Side af Afløbet
af Sortedamssøen, den senere saakaldte Peymanns Rende.
Fra sin Studentertid omtaler Johan Monrad ogsaa, at
man søgte ud til Ladegaarden, og han omtaler især en
lille Have ved Nørreport, hvor han og hans gode Venner
var særlige Stamgæster, hvor de sad under de grønne Træer
og sang gamle Kæmpeviser. „Men jeg var aldrig mere for
nøjet, end naar jeg var alene, og naar jeg ret vilde divertere
mig, saa havde jeg nogle visse Huse, som til Edingers i
Kongensgade (Vinhandler), hos Hans Filips paa Østergade
(Vinhandler, nu Nr. 35) eller hos den gamle Tydskølsvrager
paa Vestergade, som var en meget fornemme Mand og
Inspektør og Tolder over alt det fremmede 01, som blev
*) Monrad har paa begge Steder ved en Uagtsomhed skrevet
S. Peders Kirke og Kirkegaard, og det er et ret mærkeligt
Træf, at der i Nærheden af S. Peders Kirke paa Frue Kirke
gaard var et Hus ved Siden af Præstegaarden, der ogsaa hed
Stokholm (K. D. I 506). 2) K. D. I 622, 782.