321 / 502
Valkemøllen. Krudtmøllen. Destillerere.
311
Til industrielle Foretagender hører By e n s T e g l o v n ,
der laa paa forskellige Steder, indtil den tilsidet kom til at
ligge udenfor Peblingesøen, hvor den nedlagdes i Fredrik IIPs
Tid, men da den udførlig er omtalt i første Del S. 98—99,
kan vi henvise d ertil1). Møller og Bryggerier er omtalte
foran i nærværende Del S. 140 og 155. Endvidere er Kongens
F a r v e r i og V a l k e m ø l l e i Farvergade omtalt i tredie Del
S. 361. Dertil kan føjes, at Statholder Mogens Gyldenstjerne
27. Jan. 1560 sluttede Kontrakt med Mathias Sittert, Borger og
Farver i Lybæk, om dets Anlæg2). 1639 fik Korfits Ulfeldt Be
faling om at lade Farveriet istandsætte, da Farveren Lukas
Hammer havde klaget over, at det var saa forfaldet, at han
ikke kunde vedblive med at bruge sit Haandværk der. 1642
tillod Kongen hans Hustru at beholde Farveriet efter hans
Død. I Aaret 1620 var Farveriet og Valkemøllen blevet
overdraget til Klædekompagniet og 1633 overdrog Kongen
Farveriet i Forpagtning til Johan Ettersen for 100 Specie
daler aarlig. Klædekompagniet havde af Byen til Leje hele
Halmtorvet og Grunden indenfor Møllekanalen til Løngangs-
stræde, ligesom det en Tid havde Lækkerbidsken paa Amager
torv til Oplagshus. E t andet Farveri, der laa ved Vand-
konsten og som^Gei’t Piper havde bebot, solgte Kongen 1636
til samme Johan E ttersen3).
1558 paatænkte Kongen at opbygge en K r u d t m ø l l e ,
sandsynligvis ved Vandmøllekanalen, men den kom næppe til
Udførelse. Det ses imidlertid at Krudt allerede 1510 til
beredtes af Borgerne4).
D e s t i l l e r e r e fandtes her 1555, da Kongen hos en
Borger selv indløste noget pantsat Destillertøj og overgav
det til Saarlægen M. Jakob, at han kunde lade opsætte en
*) I Antegnelser til Byens Regnskaber 1613—14 raades Byen til
at nedlægge Teglovnen, hvis den skulde vedblive at have Tab
derved (K. D. VI. 200.) 2) Geh. Ark. Sachsen Nr. 22. 3) K. D.
II. 632. III. 116, 162, 235, V. 214. *) K, D. III. 29. Første
Del S. 302.