326 / 502
316
Silkevæveri.
dem, der allerede havde Bevilling, og hver Mester skulde have
1 eller 2 danske Drenge i Lære. Selskabet skulde over
tage det Lager, der allerede var tilstede, og afbetale det i
Løbet af 12 Aar, ligeledes alt Redskabet. Kongen forpligtede
sig derimod til alene at tage sine Varer hos Selskabet, der
altid skulde have 20 Silkevæve gaaende med italiensk Bredde
af Fløj el, Caffa og andre Silkevarer. Prisen skulde følges
med den i Holland og Hamborg og de skulde selv vedligeholde
Seglhuset og lønne Seglmesteren, der var edsvoren ligesom
Farverne og de der beredede Varerne. Kongen kaverede
for Kompagniet for 50,000 Rdl. Husene i Silkegade skulde
sættes for en billig Husleje, som Kompagniet skulde ind
betale i Rentekamret. Det tillodes Kompagniet at optage
Udlændingene Povl de Willom, Jan van Lier, Abraham
Heyerman eller andre *).
Det var paa Tide, Kongen kom af med Værket, ti 30.
April 1622 havde han nedsat Priserne med 2 pCt. „saa vi
det kan blive des snarere kvit“ og hvad der i Fremtiden ar
bejdedes skulde nedsættes med 5 pCt.. Haandværkerne
begyndte ogSaa at svigte, ti 22. Avg. 1623 befalede Kongen,
at da „en Del af de Haandværksmestre, som adskillige Manu
fakturer her udi vor Købsted Kjøbenhavn af Silke, Ulden
og Linned forarbejder, sig understaar fra Byen at begive og
enten sig andensteds der udi Riget at nedsætte og deres
Haandværk at drive eller og vel ganske udaf Riget at drage, “
da blev saadant strengelig forbudt, da Kongen havde ydet
dem Forstrækninger og givet dem nogle Aars fri Husleje2).
7.
Jan. 1625 udstædte Kongen den Anordning for Silke
kompagniet, at der ingen Drenge maatte oplæres hos Mestrene
uden disses egne Børn, Kongens indfødte Undersaatter eller
af fremmede de, der hørte til Landets Kirke. Børnene skulde
efter Overenskomst med Biskoppen indfinde sig hos Præsterne
eller Degnene at undervises i Guds sande Frygt og deres Børne*) K. » . II. 750-54.
2) K. D. V. 49, 58.