327 / 502
Silkevæveri.
317
lærdom, „anseende Vi samme Haandværkere ikke har ladet
indhente for nogen ny Religion og Dyrkelse at lade stifte
og i vore Riger indføre,“ og en Gang hvert Fjerdingaar skulde
der til Biskoppen og Magistraten indleveres en Fortegnelse over
Drenge og Svende. De skulde have Indseende med at, naar
Kongens Undersaatters Børn havde udlært, skulde de sættes
paa Tovene og lære for Svende og at de undervistes med
Flid og tilholdtes at arhej de renlig, flittig og snart, hvori
mod de ogsaa skulde være forpligtede til at tjene Kompagniet
for en billig Løn. Endelig solgtes Varerne meget dyrere her
end i Hamborg og Amsterdam, uagtet de dog ikke burde
løbe højere end 4 til 5 pCt., hvorfor de formanedes til at
nøjes med en billig Fortjeneste. De skulde ogsaa paase at
deres Tjenere ikke solgte Varerne for højere Pris, end de
selv anslog dem til. Tilsidst fremkom Kongen med et af
de for vore Dage mærkelige Indgreb i private Forhold.
„Efterdi vi erfarer, at I høj og fast ubillig Dagløn til Ar
bejderne udgiver, formenende, efterdi ingen maa indføre
saadanne Varer, at de, det købe ville, endelig skal for
pligtet være det at betale, hvor højt I det og anslaar, til
med og at I Materialier paa lange Terminer for et dyrt
Køb og af anden og tredje Ilaand eder til forhandler, da
bede Vi eder og hermed befale, at I og af første Haand saa
vidt muligt eder Varerne tilhandler, tilmed og at I Dag
lønnen efterhaanden korter, særdeles naar vore egne Under
saatter Håndværkerne lærer, paa det deft Fordel, man billig
her udi Riget bør at have, naar Proviant bedre Køb er end
andensteds, maa haves udi Agt,“ Desuden befalede Kongen
Magistraten at beskikke 4 Borgere, der 3 Gange om Aaret
skulde undersøge Kompagniets Priser, Folkeløn, Indkøb, Ud
salg og deslige, ligesom at varetage de forannævnte Paabud
til Kompagniet. De Børn, der løb omkring paa Gaderne og
tiggede, skulde sendes til Mestrene1).
J) K. D. V. .72—74.