333 / 502
Sukkerraffinaderi.
323
allerede er udi temmelig Gæld, uden ydermere stor Kapital
dertil at forlægge, det ej kan fortsættes og med dette saa
ledes beskaffen, at ej nogen Fordel men Skade for Haand
er at forvente, det da ydermere at forekomme Participanterne
sidst forleden 28. Marts resolverede Værket i alle Maade at
ophæve og til hvem det begærede at overdrage, og derhos
hvis (det) Sukker, som endnu uraffineret. udi Forraad er,
saavel og Redskabet bedste Maade muligt at sælge og af
hænde, paa det den bortskyldige Gæld, som forrentes, kunde
vorde aflagt, Participanterne deres udgivne Haand og Løfter
indfri og enhver, hvad ham siden af øvrige kan tilkomme,
sin Andel at nyde, saa det dermed ikke ganske skulde blive
til intet og siden ej noget deraf at være forventendes. Saa
er da bemeldte at efterkomme og sælge yderste Flid an
vendt, og efterdi Peter Luchelman dertil Participanter er
søgende og resolveret bemeldte Redskab at ville sig til-
forhandle for 2600 Rdl. og for Pundet af bemeldte uraf-
finerede Sukker at give 7 Sk. dansk, og efterdi det ikke er
mere, men for ringere Værd, synes raadeligst det derfor
straks at afhænde, saa Kompagniet denne Juni Maaned kunde
komme af Gælden og ej længer give Rente ud. Huset skulde
han og for aarlig 360 Rdl. Leje beholde, til dertil Købmand'
sig kunde præsentere. Herpaa enhver Participant deres gode
Betænkende forventendes. Kjøbenhavn 16. Juni 1661.“
Heri samlykkede Interessenterne, mange med et Hjærte-
suk, saaledes Jørgen Rosenkrands: „Jeg havde vel formodet,
at mine udlagte Penge skulde have bragt mig anden Profit,
men efterdi jeg ser Skaden for mine Øjne istedenfor mine
Penge, da faar jeg vel at nøjes og tage til Takke,“ og Hans
Sørensen: „Den Tid, de afrikanske Varer blev oplossede,
befrygtede man sig for det, som nu ses for Øjne, hvorfor en
Del begærede ved rigtig Deling at vorde sit eget mægtig,
maatte dog ikke tillades. Nu maa jeg dog for min Anpart
være benøjet og tage til Takke tilligemed de andre
Interesserede.
“
21*