337 / 502
Sæbesyderi.
327
det er Participanternes Bedste, at Sukkerhuset er solgt og
Borgmestere og Raad i deres Dom reserverer benævnte
Participanter enhver sin lovlige Prætension for hvis Fordring,
nogen af dem kan have eller paa Mændenes Gærning at sige,
er derpaa Ret afsagt, at Borgmestere og Raads Dom bør
ved Magt at blive, dog at de >Penge, som Sukkerhuset er
solgt for, bliver in Sequestro, indtil de interesserede og for
drende deres Prætensioner med Retten udført have, hvilket
inden 6 Ugers Forløb efter denne Doms Dato bør at ske.“
At Søren Lavridsens Enke virkelig fik Pengene, ses af
en kgl. Skrivelse af 7. Avg. 1673 til Direktørerne for det
Ostindiske Kompagni, at de Penge, som dette Kompagni skulde
betale hende for Sukkerhuset, skulde udbetales til Gehejme-
raad Generalkrigskommissær Otto Povisk; Søren Lavridsen
er saaledes bleven Kongen 3869 Rdl. skyldig paa sine Regn
skaber som Krigskommissær, hvilket ses af en Kvittering fra
Otto Povisk af 5. Decb. 1673 til Direktørerne for Ostindisk
Kompagni; af denne ses det ogsaa, at nævnte Direktion havde
købt Sukkerhuset af Kort Adelaer; det solgte det først 1697,
men i Begyndelsen af forrige Aarhundrede opliørte man med
Raffinaderiet, indtil dette igen oprettedes her 1776 af det
guineiske Kompagni1).
Selv et Foretagende som et S æ b e s y d e r i kunde ikke
faa Fremgang.
21. Feb. 1620 fik Hans Røper Eneret i
10 Aar paa at syde og forfærdige saa megen god og ren
Sæbe, i alle Maader saa god som den hollandske grønne
Sæbe, som han kunde forsyne Kjøbenhavn, Køge, Helsingør,
Aarhus og Aalborg med. Han skulde sælge Pundet for 4 Sk.
i Sæland, men for 472 Sk. i de jydske Byer og ikke dyrere
uden Kongens Tilladelse, og skulde hvert Aar _forsyne hver
Købstad med hvad den behøvede og give 50 Daler aarlig i
Rentekamret forsin Bevilling. Af et Kongebrev af 15. Avg. 1621
ses det, at der var indkommet adskillige Besværinger og
') Disse Oplysninger findes iblandt Ejendommens Papirer.