340 / 502
330
Saltværk. Glasværk.
synes og Pengene blive i Landet, da man mente, at det lier
kunde sælges billigere end det indførte.
Ved Strandsiden
indenfor den ny Befæstning skulde der anvises dem en bekvem
Plads og det skulde i 30 Aar ikke være andre end dem
tilladt at indrette noget andet Saltværk i Sæland, og efter
den Tid skulde de selv, eller livem, de overdrog det til, være
nærmest til at faa videre Privilegier. Hvad groft Salt, de
behøvede til deres Saltværk, skulde de kun give halv Told
af, men det smaa Salt, som de forarbejdede, maatte de
overalt i Kongens Riger toldfrit forhandle. Da der allerede
1655 oprettedes et særeget Saltkompagni, der skulde hente
Salt fra fremmede Lande, er Henrik Mullers altsaa allerede
da ophævet. Henrik Mullers Saltværk var paa Slotsholmen1).
1624 nævnes en G l a s b r æ n d e r i Kjøbenhavn, Mathias
Grundtman, der ifølge Toldregnskabet for dette Aar for
færdigede Spidsglas med og uden Dækkel, Rørglas, Bennike-
glas og Pasglas, men da Glasindustriens Historieskriver ikke
omtaler ham, har hans Virksomhed vistnok været uden Be
tydning. Han bode en Tid i en Bod paa Østergade2).
5.
Dec. 1652 blev Robert Colnet antaget som kgl. Gla
brænder, og Kongen indrettede et Lokale til ham ved Løn
gangen, formodenlig samme Grund, som han selv siden blev
Ejer af, ti 7. Maj 1658 fik han Skøde paa en Plads mellem
Løngangen, Havnen og Møllekanalen, som han skulde være
forpligtet til altid at bruge til et Glasværk og til Gengæld
aarlig levere Kongen 500 store og smaa Spidsglads og desuden
skære, slibe og polere allehaande Glas og udføre alt andet
Glasarbejde, som Kongen ønskede. Grunden maatte alene
sælges til Kongen, naar den ikke mere brugtes som Glasværk,
imod 1000 Sletdaler. Den følgende Belejring bragte ikke
Glasværket til den ønskede Fuldendelse, Colnet blev Officer
og fik 1668 som Major sin resterende Gage udbetalt, da han
*) K. D. III 317—18 Eucomion regni Dan. S. 155. Jfr. foran
S. 225. 2) K. D. I 598.