336 / 502
326
Sukkerraffinaderi.
Lavridsens Enke 1566 Rdl., ialt havde hun altsaa til gode
4476 Rdl. 3 Mrk. 2 Sk., altsaa foruden de 4000 Rdl., der
indkom ved Sukkei’husets Avktion, 476 Rdl. 3 Mrk. 2 Sk.
Hun stævnede denne Kommissions Kendelse for By
retten til Stadfæstelse. Lavrids Kristensen Bang var den
eneste, der nedlagte Protest mod, at der udstædtes Skøde
paa Sukkerhuset, førend han fuldkommen var bleven fornøjet
for sin V
32
Part, og forlangte, at de indkomne Penge skulde
deponeres i Retten, til han blev betalt. En Kreditor i Søren
Lavridsens Dødsbo formente, at Pengene for Sukkerhuset
skulde komme Dødsboet til bedste. Paa Bytinget afsagdes
derpaa den Dom 18. Marts 1672, at efterdi det var med
Participanternes Samtykke, at Sukkerhuset var blevet solgt,
da kunde Protesten ikke hindre Skødet, dog hvis nogen af
Participanterne havde nogen lovlig Indsigelse paa Grund af
Tilgodehavende eller j)aa Kommissionens Gærning, da skulde
denne være dem forbeholden.
Kort Adelaer indstævnede nu for Magistraten den imidlertid
afdøde Byfogeds Enke med hendes Lavværge og Børns For
myndere tilligemed Avktionsdirektøren til Stadfæstelse af
Dommen og Skødet, idet Avktionsdirektøren Oluf Simonsen
18. Marts 1672 paa Bytinget havde udstædt Avktionsskøde
fra Participanterne til Kort Adelaer paa Sukkerhuset, og
Magistraten stadfæstede Bytingsdommen 28. Nov. 1672.
Til ydermere Stadfæstelse lod Kort Adelaer Sagen indstævne
for Højesteret, og Kongen indstævnede 3. Decb. 1672 Magi
straten og Oluf Simonsen til at møde for Højesteret,
Her protesterede Lavrids Kristensen ikke saa meget
mod at Skøde blev givet den, der havde købt Sukkerhuset,
som mod at Købesummen blev udlagt til Søren Lavridsens Enke,
førend han fik betalt sin Fordring for
1/32
Indskud, hvilket
med Renter udgjorde 1450 Rdl., der enten kunde blive staaende
hos Kort Adelaer eller deponeres i Retten. Desuden frem
kom Bertel Jensen med samme Fordring. Højesteret kom
ved sin Dom af 20. Marts 1673 til det Resultat, at „efterdi