334 / 502
324
Sukkerraffinaderi.
Sukkerkompagniet var saaledes opløst, men det lykkedes
Peter Luchelman at danne et nyt, idet Rentemester Henrik
Muller tog sig af Sagen. Dette ny Kompagni lejede altsaa
Bygningen for 360 Rdl. om Aaret og overtog det ældre
Kompagnis Inventarium, sandsynligvis ogsaa til Leje, da det
først blev solgt 1671.
Under 19. Avgust 1662 fik altsaa Henrik Muller kgl.
Privilegier for Sukkerkompagniet.
Det hed deri, at de
forrige Participanter havde adskilt sig fra den af Kongen
priviligerede Sukkerraffinering og ej iværksat deres Bevilling,
men forat et saadant nyttigt Yærk ikke aldeles skulde blive
liggende frugtløst, bevilgede Kongen Henrik Muller og hans
Medparticipanter Eneret i 20 Aar til i Danmark at bruge
Sukkerraffinaderi.
Videre fik de Frihed til
UdførBel
af
Sukkeret baade til Norge og til andre af Kongens Lande
imod den sædvanlige provinsielle Told, men for det raa
Sukker, der indførtes, skulde de yde en Told af 8 Sk. af
hvert 100 Pund. Til Beskyttelse af deres Produkter paa
lagde Kongen en Told af 6 Sk. paa hvert Pund raffineret
Sukker, der indførtes i Kongens Riger og Lande. Partici
panterne maatte sælge og udføre deres eget raffinerede Sukker
i smaa og store Partier, dog ikke under 100 Pund. Endelig
bevilgedes der de Folk og Betjente, som betjente Sukker
værket, Fritagelse for al borgerlig Bestilling og Paalæg,
med mindre Nødvendigheden udkrævede det modsatte, og
Kongen lovede i Fremtiden naadigst at ville resolvere, hvis
noget videre kunde behøves til samme Værks Fortsæ ttelse1).
Ej heller Henrik Mullers Selskab havde nogen Fremgang
og Sukkerhuset sattes til Avktion „udi mange foi'nemme
Mænds Nærværelse'4 25. Okt. 1671. Det købtes da for
4000 Rdl. af Borgmester paa Kristianshavn Iver Kaspersen
Sehøller, men som han siger i sit Skøde, „eftersom jeg siden
*) Privilegiet er trykt i
K.
D. III
567—68.
Originalen
paa
Perg.
blandt Ejendommens Dokumenter.