328 / 502
318
Silkevæveri.
Ej he^er den private Enterprise kunde holde Silke
værket oppe. 8. Jan. 1626 befalede Kongen Fredrik Reetz
og Ernst Normand at sammenkalde Deltagerne, der havde an
draget til Kongen, at de ikke længer kunde vedblive uden
mærkelig Skade for dem saavelsom for Kongen, og forhandle
med d em, idet Kongen tilbød at overtage et Parti Silke
varer paa Klædekamret. Det skulde forsøges, om de ikke
kunde sammenkalde de fornemste Købmænd og Kræmmere i
Landet og faa dem til at købe Varer og betale Pengene i
Kongens Rentekammer, imod at Indførslen igen blev given
fri. Det kunde ogsaa tilstedes Johan de Villom efter haus
Tilbud at vedblive med at underholde 8 til 10 Silkevæve,
''ye
>m de skulde bevæge andre Købmænd, som handlede
med Si]ke, til at antage 2 eller flere Mestre, „paa det
samme Haandværk og Manufaktur, som med saa stor vor
Bekostning og Skade er stifcet, ikke aldeles skulde igen ned
lægges, men at det dog efterhaanden kunde udi Riget plantes
og faa Freirgnng.“
Kongen blev dog næppe betalt paa denne Maade, ti endrn
1631 fritog han Kompagniet for Renten af den Sum,for hv'lken
det modtog Varerne, imod at det betalte Hovedsummen, og Johan
og Jørgen Bøcker von Delden udbetalte samme Aar deres D el*).
Dermed var dette Foretagende stanset og Kongen skriver
1627 : „Med de Silkeboder skal Statholderen have Indseende,
at de ikke forfalder, og haabes, om Gud vil, at besætte
dem engang igen med slige Folk, som de er bygget t i l 2).
Samme Aar solgte Kongen dog allerede et af Husene og
afhændede dem efterhaanden alle.
14.
Avg. 1621 f 1r Abraham Calovart, der allerede 16
var en af Byens mere fremtrædende Borgere, Tilladelse til
at oprette et Silkeberederi til at tvinde og berede Stik
(Brodere)- og Sysilke, med 6 Aars Eneret i Sæland3).
*) K. D.
V.
91—92. 124, 125.
2) Christian IV ’s Breve ved
Mol-
bech S. 255. I Ministeriets Arkiv findes Regnskaber for Silke
værket 1620—23.
3) K. D. II. 651