319 / 502
Haandværk.
309
det skulde være enhver Haandværker, som vilde nedsætte
sig, uforment at bruge sit Haandværk, naar han havde gjort
sin borgerlige Ed og deltog i Byens Tynge.
1.
Dec. samme Aar bød Magistraten, at alle tjeneste-
løse Haandværksgeseller, der ikke havde gjort deres Borgered,
men ulovlig brugte deres Haandværk, til Afbræk og Skade
for skatteydende Borgere, skulde enten møde paa Raadhuset
og vinde Borgerskab og angive sig selv for Hus, Skat og
Vagt, eller tage Tjeneste hos Borgere, da det ellers var for
budt Borgere at lade dem have Ophold i deres Huse.
10.
Okt. 1621 ophævedes imidlertid igen Lavsfriheden,
og det blev paabudt Mestrene i Lavene at forfatte ny Lavs
artikler, der skulde stadfæstes af Magistraten, og derved kom
det hele igen i sin gamle Gænge1).
10.
Dec. 1621 udkom en kgl. Forordning om Haandværks-
svende og Drenge. „Eftersom Haandværker en af de for
nemme Aarsager er, af hvilke næst Gud den allermægtigstes
naadige Velsignelse Landes og Rigers Fremvækst herkommer,
og vi dog befinde dem ikke i disse Lande som andre at
være i Svang, synderlig for Mangel af gode Svende,“ saa be
falede Kongen, at alle Mestrene i ethvert Haandværk med
Magistratens Betænkende skulde forfatte visse Vilkaar om
visse Læreaar for Svende og Drenge og om Straf for dem,
der var modvillige mod Mestrene, løb bort i Utide eller
ikke opførte sig tro.
En viss Dag om Ugen skulde Oldermanden og 2 eller
4 Mestere forhøre Klagemaal mellem Mestrene og Svendene,
og hvis der idømtes Bøder, skulde disse ikke bruges, som
det plejede at ske, til 01 eller Gæstebud, men dels til Older
manden og de hossiddende Mestre, dels til fattige Enker,
faderløse Børn og Husarme af Haandværket.
Til saadan
Sammenkomst skulde Embedet have et Lavshus, der dog ikke
maatte bruges til Gæstebud eller Drikkelag.
J) K. D. II. 280, 388, 399, 589—90, 594—95, 685, 722—23, IV. 758.