310
Pottemagere. Smede.
Forat den tidligere Uorden ikke paa ny skulde indføres,
som blev afskaffet ved Lavenes Nedlæggelse, blev det Haana-
værkerne forbudt indbyrdes at gøre Aftale om Køb og Salg.
Naar nogen vilde bruge et Haandværk, skulde han lade sit
Navn indskrive hos Oldermanden, men det var forbudt at
gøre Gæstebud eller Mesterstykke, og ved Overtrædelse straffedes
baade han og de gæstebudne paa deres Formue.
I)a Haandværker bedst kunde underholdes, hvor Levneds
midler var billige, skulde Magistraten ikke alene nogle Gange
om Aaret sætte Prisen paa fersk Oksekød, salt og tør Fisk,
tyndt 01 og groft Brød, men tænke paa Middel til i Tide
at skaffe Borgerne hvad de behøvede.
I Fredrik III’s Tid var der visse Næringsveje, der vistes
ud af Byen. Ved Befaling af 17. Jan. og 24. Feb. 1654
fik P o t t e m a g e r n e og Sme d e n e Tilhold om at flytte til en
særegen Plads, som Lensmanden Hr. Aksel Urup skulde ud
vise dem. Grunden dertil var „den store Ulykke, som her
i Byen nogle Gange er foraarsaget af deres Ovne, hvoraf
adskillig skadelig Ildebrand er begyndt at opkomme. “ Men
hen paa Somren udbrød en pestagtig Sygdom, og Pottemagerne
klagede til Kongen, at de i den besværlige og svage Tid
ikke kunde afbryde deres Ovne uden deres største Skade og
Afbræk, hvorfor Kongen tillod de Pottemagere, hvis Ovne be
fandtes at være uden Fare, at forblive indtil næste Paaske,
men da skulde baade. de og Smedene uden Betingelse flytte
ud, og de, der vægrede sig, skulde agtes som de kgl. Mandaters
Overtrædere og deres Værksteder nedbrydes1).
Om de
virkelig flyttede ud 1655 er dog usikkert, og Belejringen
gjorde i alle Fald dez’es Ophold kortvarigt. Efter denne er
der ikke Spor af, at den kgl. Befaling er efterlevet og endnu
1720 fandtes der Pottemagerværksteder inde i Byen, ikke at
tale om Smedier.
x) K. D. I. 675. V. 378.