318 / 502
308
Haandværk.
begærer at komme udi noget Lav, udi saa Maade at mange
besværes med 20 eller 30 Daler at give, før han kan vinde
L avet, mest af den Aarsag, at de andre Lavsbrødre ikke
gærne lide der andre, som kunne noget godt, men med slig
Skattelse understaa sig dem at fortrænge, hvorover her udi
Riget nu befinder sig stor Brøst for godt Haandværksfolk, “
derfor indskærpede Kongen nu den Bestemmelse i Recessen,
at ingen maatte give mere end en Gylden i Lavet.
13.
Marts 1600 bød Kongen Magistraten at kalde Older
mændene og Bisidderne op paa Raadhuset med Laysskraaerne,
hvilke de skulde gennemse og derpaa lade optegne enhver
Lavsskraa paa ny, saaledes som det kunde være den menige
Mand gavnligt, saa den fordærvelige Besværing med Be
skatning af enhver, der vilde i Lavet, den unyttige Drik, der
ofte foregik, Lavsbrødrene selv til Fordærvelse, kunde af
skaffes; ligeledes skulde Magistraten afskaffe det efter vor
Opfattelse særdeles gavnlige Værneting, som hvert Lav var
for sine Medlemmer, idet alle mindre Forseelser mod hin
anden indbyrdes blev forligte ved Oldermandens og Stols-
brødrenes Kendelse; saadanne Sager skulde herefter føres for
Bytinget paa Grund af Tabet af de Bøder, der ellers vilde
tilfalde Kongen og Byen.
Lavene havde imidlertid Midler til paa anden Maade at
virke hæmmende. „Vi komme naadigst udi Forfaring,“ siger
Kristian IV’s Reskript af 19. Juni 1613, „om den store Uskikke-
lighed og Modvillighed her udi Riget med Haandværksfolk og
andre om Skraaer og Lavsret sig begiver, idet de paa det
højeste besvære vore Undersaatter med hvis de hos dem
skulde lade gøre og forarbejde, og ellers deres Varer dem
over sætter, saa de ikke for en billig Værd det, de skulde
købe og til sig forhandle, kunde bekomme, hvortil deres
Skraaer og Lavsret dem Anledning giver, efterdi enhver her
i Riget sin Næring og Haandværk ubehindret ikke maa bruge,
med mindre de først har vundet Lavet.t: Derfor afskaffede
Kongen alle Skraaer og al Lavsret over hele Danmark, og