312 / 502
302
Det danske Kompagni.
1504 vedtoges det kun at optage dem, der iklce var i
noget Lav og var ærlige Folk, Dannemænd, Dannesvende,
Dannekvinder eller Jomfruer.
1514 bestemte man, at den.
Broder, der lejede Kompagnihuset til Bryllup eller Gilde,
skulde give 1 Mk., en udenbys Mand 2 Mk., men Gilderne
12 Sk. 1515 skulde Bysvende og Fogedsvende foran S. Sørens
Billede, der stod i Salens nørre Ende, hvor Borgmestere og
Raad sad, S. Søren til Lov, Hæder og Æ re, holde Vokslys
tændte om Jul og Fastelavn1). Fastelavn var her Festdag for
andre end Brødrene, ti 1519 bestemtes det, at vilde Smede
svende, Bagersvende og andre Embedsfolk danse i Kompagniet
ved denne Højtid, skulde der skænkes for dem her, og de
skulde ikke som hidtil have en Tønde 01 med sig, naar de
gik. Altsaa gjorde Haandværkssvende fra deres eget Gilde
Besøg her ved Fastelavnsgildet, formodenlig formummede og
i Optog, men det har kun været Besøg, ti ellers vilde der
ikke have været Tale om, at de tog 01 med sig.
1582 var denne Gildeskraa forældet; de gamle Be
stemmelser om Processioner og Sjælemesser passede ikke
mere, Bøderne, der i den katholske Tid ofte betaltes i Voks
til Vokslys foran Helgenbilleder, var ikke mere tidssvarende
og derfor omskrev man Skraaen efter Tidens Lejlighed. Det
fremgaar af den ny Skraa, at de fleste Paragrafer af den
gamle er optagne deri, med Undtagelse af dem, der ikke
længer passede i et protestantisk Samfund, og med nogen
Forskel i Bødernes Størrelse.
Her er ogsaa optaget den gamle Bestemmelse, at, hvis
en Broder blev vist ud af Laget og siden af Overmod
djærvedes til at gaa ind igen, skulde han rulles ud paa en
Tønde. Det samme gjaldt Snyltegæster.
De ny Bestemmelser angik nærmest Kompagniets Fester.
Naar saaledes den, der førte Fordansen, dansede med en
x) Her er Afskriften uforstaalig, men det er klart,
at
de selv
skulde gøre en eller anden Ting om Vinteren, som ikke var
nødvendig i Pinsen.