435 / 502
Sudervraa. Adelsgaarde.
425
Kirkegaardsristen eller L. Helliggeststræde. Mogens Gøyes
Datter Birgitte Gøye skænkede Gaarden til Fru Birgitte
Rosenkrands, Sten Brahes Hustru, der fik en Rigsretsdora
paa Gaarden 1577.
Amagertorv, Højbrostræde og Store Færgestræde, Stranden
fra Fortunstræde til Snaregade, Yimmelskaftet, Klædeboderne
og Gammeltorv var Byens egenlige Handelsstrøg, hvor de
store Købmænd havde Udsalgssteder. Her var ogsaa mange
større Gaarde; de paa Amagertorv gik oftest ud til Læder
stræde. Der var endog fra gammel Tid af saa dybe Grunde,
at en f. Ex. naade fra Vimmelskaftet til Brolæggerstræde;
det var den Ejendom, der laa i det Hjørne, som Gaden
dannede, idet den forenede sig med Skovbogade førend Ny
gades Anlæg. Vikaren Peder Henriksen, hans Moder og
Broder lejer 1547 af Universitetet en Gaard i Skoboderne
1 Vr a a e n , østen op til hans Vikarieresidens og som strakte
sig i Længden til Brolæggerstræde; hans nævnte Residens
siges 1540 ogsaa at ligge i Vraaen1).
Denne Vraa i Sko
boderne er følgelig det samme som den i det 14. Aarh.
nævnte Sudervraa2).
Flere af Borgerskabets Gaarde er omtalte i det fore-
gaaende. Mange af dem var vel ret store med Udgang til
2 Gader og af og til med Haver, men inde i Byens Midte
maatte man mere se paa det nyttige end det behagelige,
saa de aabne Pladser til de smaa Gader efterhaanden be
byggedes med „Boder“ eller „Vaaninger“ for Smaafolk.
Gaarde med stor Udstrækning var dog i Særdeleshed
de, der tilhørte Adelen, hvis fornemste Medlemmer var nød
sagede til at have faste Ejendomme i Kongens Residensstad.
Det er vist især fra Frederik II’s Tid, at den Mængde store
Gaarde opstod, som vi finder længe efter, men ogsaa fra en
ældre Tid finder vi mange Adelsgaarde i Kjøbenhavn. Disse
laa næsten altid i hvad der dengang var Byens Udkanter,
!) K. D. V I 33, 66.
2) Første Del S. 138.