437 / 502
Frisernes Gaard.
427
i Aabenraa. Rantzau købte 1651 den Grund, hvor nu den
reformerte Kirke ligger, saa han havde udvidet Grunden be
tydeligt; 1689 tilhørte S. Gertrud Sekretær Johan Sechman,
da havde han bygget
8
smaa Huse ud til Pustervig og et
Par ud til Aabenraa, men forøvrigt bestod Haven for en
stor Del, lige til Hausei’plads blev anlagt, om end en Del
var fraskilt.
Den gamle S. Gertruds Gaards Grænse kan
ikke ses bestemt, ti den blev efter 1689 lagt sammen med en
anden større Gaard med Have i Pustervig, og førend den
Tid haves ingen Opmaaling af Grunden.
I Herman von Zesterfleths Rejse 1600*) omtales ogsaa
Kansler Kristian Friises Palais som næsten kongeligt, men
det laa ikke bekvemt.
Det laa i Store Kannikestræde og
omfattede omtrent 11,000 Kvadrat-Alen eller hele Grunden
fra Borchs Kollegium til Kjøbmagergade.
Den egenlige
Hovedbygning synes senere at have ligget lige op til nys
nævnte Kollegium, men indtil 1567 gik lige op til dette et
Stræde mellem Skidenstræde og Kannikestræde,
8
Alen bredt,
hvilket Kansleren Johan Friis til Hesselager dette Aar købte
af Byen og lagde sammen med sin egen Gi;und2). Johan
Friis havde dog oprindelig ikke den hele Grund, saadan
som hans Brodersøn Kristian Friis, men det er enten ham
eller sidstnævnte, der har sammenkøbt alle Grundene lige
til Kjøbmagergade.
1618 solgtes hele Ejendommen til
Kommunitetet3), og RegenSen blev anlagt paa den østlige
Del, hvorpaa det øvrige længe dannede en anselig Gaard
med stor Have ud til Skidenstræde. I de opgivne Maal paa
Grundene er der en Del Forvirring, og det er vanskeligt at
oplyse det hele Forhold nøjagtigt4). Den Tid, Johan Friis
bode her, er Gaardens Glansperiode, der
saa
smukt er skildret
i et af vor historiske Literaturs klassiske Værker5). Her
]) Suhms ny Saml. III 100.
2) K. D. I 437.
3) D. Saml. Y I
131—33. ■*) Se Meiborg Borgerlige Huse S. 80 flg. 5) Wege-
ner: Om Anders Sørensen Vedel 2. Udg. S. 57 flg.