447 / 502
Befæstningen.
437
igery at Befæstningen er forfalden og at der burde tænkes
paa at gøre noget i Tide, bvis der skulde komme noget paa.
Borgerne klagede i Marts næste Aar over Udgifterne under
Dyrtiden og Arbejdet blev opsat til bedre Tider.
Først
1581, nogle Aar efter Krigens Ophør, toges der fat paany.
Der lagdes en Skat paa alle Gaarde undtagen Gejstlighedens,
og selv af Adelens maatte der ydes et halvt Aars Husleje.
Dette Arbejde er det, der tillægges Kristoffer Valken-
dorf, om hvem det siges, at han 1581 „har ladet begynde
ved Nørreport med at sætte Yolden om til Østerport med
stor Kamp og ladet færdiggøre og arbejde paa Yolden.
Desligeste har han ladet gøre den Skanse og Hvælvingen og
Mur i Nørreport og har selv givet dertil af sin Penning og
har haft sine egne Arbejdskarle hver Dag paa Yolden i
Arbejde med Borgerne, at det skulde gaa for sig.“
Saa storartet, som det lyder i denne Beretning, har Ar
bejdet dog nok ikke været, det er næppe noget nyt, der er
kommet til, men der er alene bødet paa det gamle. Hoved
arbejdet har været ved N ø r r e p o r t , men med Hensyn til
Portene havde allerede Kristian III begyndt at gøre store
Forandringer til deres Sikring.
1539— 40 har der nemlig
været gjort meget Arbejde ved samme Port og Kongen lod
paa egen Bekostning bygge en „Dvenger“ , et rundt Taarn i
Muren, tæt derved.
Udenfor Porten anlagdes en Bastion
eller Rundel og i dennes yderste Del byggedes et Porttaarn.
1581 er dernæst den inderste Porthvælving opbygget, der
er fra Frederik II’s T id 1) og var en højst mærkelig Byg
ning med mange Spir og Gavle, der fremtræder paa flere
Prospekter.
1543 blev Stenene fra Muren omkring det foi’rige S.
Klare Kloster anvendt til en Rundel foran Y e s t e r p o r t , og
1546 fik Byen Eftergivelse af 1 Aars Byskat paa Grund af
Udgifter til samme Rundel. Ø s t e r p o r t er formodenlig om
x) Jfr. 3. Del S. 357.