449 / 502
Befæstningen.
439
dorf 1584 mure en Hvælving i Volden ved Mønten, vel om
trent ud for Møntergade, „at Vandet kan have sit Udløb fra
mange Gader og af Byen, som tilforn stod i stor Synk og
Urenlighed i Gaderne, fordi Vandet kunde ikke tilforn have
sit Udløb af Gaderne11.
Det berettes saaledes fra 1527 om
en Jord, at den er „en Pus og staar Vand paa op til en
Mands Bæltested“ og 1529 nævnes „en liden Pus sønden for
Klare*1*).
Paa lignende Maade omtales ogsaa ovenfor det
Stræde, der laa hvor en Del af Gammelmønt nu er.
Befæstningskunsten skred frem i Tidernes Løb og der
for foretog Kongen fra 1606 af og i mange følgende Aar en
Række Arbejder, der havde til Øjemed at ændre alle Vol
dens Bastioner eller Rundele efter den ny Tids Krav.
Det
første, der maatte foretages, var at fortsætte Befæstningen
over Bremerholm, der tildels laa aaben for en angribende
Fjende. Ø s t e r p o r t blev nedreven og en ny opført noget
længer ude paa nuv. Kongens Nytorv, dens Porttaarn blev
tækket med Skifer; Graven blev gjort bredere og ført helt
ud til Stranden bagved Aukersmedien, den nuv. Holmens
Kirke.
Tæt sønden for Porten blev muret en Kam til at
holde Vandet tilbage i Graven.
Imellem Porten og Anker-
smedien var Vold med 1 Bastion, der ligesom alle de andre
nu indrettedes med 3 Hjørner og lige Linier, medens de
ældre var runde. Denne gamle Grav har vi endnu i vore
Dage set førend Gammelholms Bebyggelse gaa fra Stranden
til det kgl. Theater, hvor nu en Del af Gaden Holmens
Kanal er.
Over Graven gjordes en hvælvet Bro med Ind
gang til Holmen tæt ved Holmens Kirke. Paa Grund af
Kalmarkrigen stansede Arbejdet 1610— 13, men optoges efter
Freden paany med Kraft.
Da Tøjhuset var blevet bygget med Havnen indenfor,
maatte Indsejlingen til denne ogsaa dækkes; derfor anlagdes
en Skanse foran Tøjhusets sydostlige Gavl, hvor Stedet endnu
>) K. D. I 341, 343.