454 / 502
444
Befæstningen.
Inden denne Befæstning var helt færdig, begyndte
Kongen paa Anlægget af Kristianshavn, der ogsaa forsynedes
med Fæstningsværker, 2 Skanser imod Kjøbenhavn til at be
herske Indløbet i Havnen paa begge Sider af Knippelsbro
og 3 paa de andre Sider.
Samtidig fattede Kongen en anden Plan, at gøre Søerne
til Grave.
Allerede 1606 befaler han Magistraten at op
dæmme S. Jørgens Sø, der nu var ganske tør, hvilket kunde
komme Byen til mærkelig Skade og Afbræk, hvis et ufor-
ventet fjendtligt Angreb skulde ske.
Magistraten fik dog
formodenlig Udsættelse, idetmindste søgte den Kongen derom
kort efter1), og det var først, da denne 1619 erhvervede
sig alle 3 Søer, at han kunde tænke paa at bevare Herre
dømmet over disse.
Det hedder sig i Skødet, at Søerne
skulde vedblive at høre til Byen, og at Kongen alene for
beholdt sig Fiskeriet, men de skulde „være og blive Byens
Grave“ 2).
Samtidig tilbyttede han sig Kalvehaven eller
Jorden mellem S. Jørgens Sø og Stranden3), som han nu
kunde befæste, som han vilde, ligesom den ny Ladegaards
Anlæg ogsaa blev en Del af det ny Forehavende.
Det
varede dog nogle Aar, inden Værket kom helt til Udførelse,
Vismer, efter hvem Gangen og Haven har faaet Navn, og 1708
købte Morten Børgesen Varbjerg det „Hus, Ejendom og
Haveplads, Stadt Vismar kaldet", der af hans Enke 1711
skødedes Helligaands Kirke til Begravelsesplads. En stor Del
af Grunden var sikkert tilhørende Baadsmændenes Sygehus,
hvilken Grund Anders Nielsen maa have erhvervet mellem
1647 og 1651, ti efter Skødet var det ikke ret megen Jord,
han fik. Han købte nemlig 1651 en Grund mellem denne og
Gotersgade, nu Gadenumer 45— 47 (K. D. III 359). Klavs
Daa var Rigsadmiral 1629—41, og hans Opkørsel til Volden
gik saaledes over Baadsmandssygehusets Grund, der har
gaaet ud til den gamle Vold; den yderste Bygrænse paa
dette Sted ses af, at Nr. 32— 36 i Møntergade er solgt af
Kongen efter de gamle Fæstningsværkers Nedrivelse. *) K. D.
I 566, 568.
2) K. D. I 595.
3) Foran S. 355.