457 / 502
til „det ny Batteri ved Toldboden "1). Det skulde ogsaa
forenes med Byens øvrige Befæstning. Som Hovedværn skulde
Søerne anses og en Række Skanser skulde forbinde Kastellet
med Enden af Sortedamssø, dog blev disse noget af det
sidste, der blev gjort, da de ikke var færdige 1645.
Her
var ogsaa lavt og sumpet, ligesom Afløbet af Sortedamssø i
Stranden afgav et naturligt Værn.
Derimod var Vejen ved
Enden af nævnte Sø allerede bleven beskyttet af det ny
Vartov Hospital, der var lagt foran den som en lille Fæst
ning, igennem hvis Vold enhver Vejfarende maatte. Dette
Hospital var fuldendt 16302), saa Byen var sikret for
uventet Anfald fra den Kant.
Prins Kristian yndede ikke denne Befæstning.
Han
skriver til Korfits Ulfeldt 23. Maj 1642: „Jeg haver for
nemmet, at Hans Majestæt haver afstukket det Værk uden
om Byen.
Det var godt, om man hørte manges Mening,
som forstod det“ 3).
/
.
Nutiden dømmer anderledes. Kaptejn A. Wolff viser i
sine historiske Oplysninger om Kjøbenhavns Befæstning (Tids
skrift for Krigsvæsen 1884 S. 490), at Kristian IV ’s Linie
fra 1645 kunde have frelst Kjøbenhavn 1807.
Ved den anden Ende af Sortedamssø anlagdes Ravns-
borg Skanse, der skulde bekostes af Byen og til hvilken
Kongen 1631 befalede Magistraten at anvende den Sum, der
kunde komme ind ved at sælge Byens Ejendomme paa
Amagertorv, hvilket dog ikke skede. Dette Værk blev trukket
i Langdrag og var ikke fuldendt 1645, ligesaa lidt som en
Port, der skulde aflukke for Færdselen over Peblingebroen.
Den næste Adgang til Byen var ad Peblingedammen
eller Ladegaardsvejen, hvor Ladegaarden blev anlagt ligesom
Vartov som en Fæstning.
Afløbet af Ladegaardens Grave,
der fyldtes fra Aaen, førtes langs S. Jørgens Sø i en Grav
Befæstningen.
447
*) K. D. V 285, 357.
2) Tredie Del S. 55.
3) Origines Hafn.
S. 247— 48.