458 / 502
foran en Vold og gik i en buet Linie med en Mængde Ba
stioner over Vesterbro mod Stranden, i den senere Rosenaas
Løb. Bastionerne var aldeles tydelige for 50 Aar siden og
ses f. Ex. paa Schlegels Kort fra 1834 over Stadens Jorder;
ved Lille Istedgade er de ikke endnu helt usynlige.
Dette
Arbejde blev paalagt Byen 1629.
Vejen ud af Vesterport
førte gennem denne Vold, der var forsynet med en Port.
Dette Forehavende at lade Søerne være Kjøbenhavns
Grave blev desværre ikke gennemført. Havde man sløjfet de
gamle Volde og anlagt tidssvarende indenfor Søerne, vilde
Byen have haft Lejlighed til Udvidelse.
Da man formodenlig har frygtet for, at den ny Befæst
nings Omfang vilde gøre den vanskelig at forsvare, tog man,
inden den var fuldendt, den Beslutning, at forbedre Fæst
ningsværkerne ved tildels at beholde de gamle.
1642 be
vilgede Rigsraadet et nyt Skattepaalæg for hele Landet, ogsaa
paa Adelens Gods, af særligt Hensyn til Kongen „ikke som
nogen Pligt, men som et Tegn paa deres Affektion imod
Hans Majestæt, der „synderlig havde ladet sig befalde“ , at
Kjøbenhavn var det rette Sted, hvor en „god, real Fæstning“
skulde opbygges til Landets Forsvar.
Plovedvolden skulde
bestaa i en Vold og Grav fra Nørreport uden om Rosen
borg og til Kastellet, saadan som Volden laa til vore Dage
og for en Del ligger endnu. Planen hertil var allerede' lagt
1629, da Kongen i December lod grave et Dige og en Grøft
fra Nørreport til S. Anne B ro1); det var dette Dige og
denne Grøft, der nu skulde udføres videre.
Der blev ogsaa arbejdet med Kraft og det uden Tøven
endnu samme Aar, og da Krigen med Sverig truede Staden 1645,
blev Borgerne tillioldte at fuldføre Arbejdet ved Nørreport.
1647 blev Axel Urup udnævnt til at have Overtilsyn med
Fæstningsværkerne, og ny Skattepaalæg bragte Pengene til
veje. Axel Urup efterfulgtes 1656 af Henning Quitzov.
44 8
Befæstningen.
1) Bygningsregnskabet 1629.