463 / 502
Byens
Udvidelse 1650.
4 5 3
Aar forsyne denne med lovlig Købstedsbygning, men ved den
forordnede Kanal bygge Bolværk inden 2 Aar.
Adelen
skulde der forundes Plads til Borgegaard, Staldgaard og
Haver, naar der byggedes inden en bestemt Tid, ligesom
de af Borgerskabet, som vilde bygge Staldrum, ogsaa kunde
faa større Plads og noget Ilaverum.
Da den gamle Østervold var sløjfet, var Byens Areal
indenfor Yoldene blevet udvidet til det dobbelte og det
gjaldt nu at skaffe Bebyggelse paa de øde Strækninger, der,
som omtalt, næsten alle tilhørte Kongen. 29. Maj samme
A a r1) udlovede Frederik III forskellige Privilegier for dem,
der vilde bygge i den ny By. For det første fik de alle de
Friheder og Rettigheder, som Kjøbenhavns Indbyggere var i
Besiddelse af.
Dernæst fik de 12 Aars Frihed for Skat og
Indkvartering, baade naar de byggede fra ny af og naar de
til Udlæg af Gader og Pladser maatte afbryde ældre Huse
°g bygge paany, ligesom de i samme Tid fik Toldfrihed for
Bygningsmaterialier. De, som vilde opfylde Stranden paa de
Steder, der i Planen for Bebyggelsen hed Kongens og Dron
ningens Dam, eller vilde udgrave Kongens, Dronningens og
Prinsens Kanal, fik 15 Aars Frihed for Skat og Indkvar
tering og maatte nyde al Fordel af deres Fortov ud til
Havnene og Kanalerne med Bolværkspenge af de der lig
gende Skibe. Det blev forbudt at opføre Bygninger ud paa
Gaden indtil Rendestenen, men enhver, der vilde have Skur,
Udbygninger eller Svibuer udenfor sit Hus, skulde indvige paa
sin egen Grund, at Gaden ubehindret kunde beholde sin
Bredde. I den ny By var der altsaa ikke Tale om Grund
ejernes Ret til Fortovet, der efterhaanden gik over til at
anses for Kommunens ligesaa vel som selve Gaden.
1656 lod Kongen Magistraten tilskrive, at eftersom en
Del ikke rettede sig efter Forordningen med Hensyn til at
lægge Stenbro paa Fortovene udenfor deres ny Byggepladser,
') K. D. III 335.