466 / 502
456
Holmens Kanal.
anden Side af Prinsens Kanal udvistes Slesviggade, Holstens-
gade, Stormarngade, Ditmarskensgade og ved Enden af dem
ud mod Kastellet Danmarks Torv, Norges Torv, Venders
Torv og Goters Torv. Ogsaa nævnes Sølvgade, Rigensgade,
der vistnok egenlig er Rygensgade, i Nærheden af denne
Herregade osv.
Disse projekterede Gadeanlæg har ikke
stor Interesse, da de fleste igen forandredes i Ruses ny
Plan. Det er først ved denne, at der kom ordenlig Enhed
i Udførelsen, og stor Bebyggelse kom ikke i Stand endnu;
Grundene blev vel bortskødede, men det er formodenlig kun
i de Gader, der blev bevarede i den ny Plan, at der kom
ordenlige Husrækker eller større Gaarde.
Naar man læser
Grundtaxten fra 1661, ser man, hvor lidet der i Grunden var
udført. Endnu 1661 ses det, at de gamle Landeveje er be
varede paa dette Strøg; i et Skøde paa en meget
st.orGrund1) i Gotersgade (Store Kongensgade) med 246 Alens
Længde langs den store Stenbro, hedder det, at den aabne
Plads foran Huset maa forblive aaben, saa længe den store
Stenbro er ved Magt, men hvis denne engang skulde op
tages og forlægges paa et andet Sted, maatte Pladsen for
blive ved den omtalte Grund. Denne Stenbro er aabenbart
den gamle Landevej ud ad Nyboder til. Saa lidt var der i
Virkeligheden gjort i de 11 Aar, men hvordan kunde Kongen
ogsaa skaffe Midlerne tilveje i saa pengeknappe Tider, hvor
man maatte opbyde alt til Landets og Byens Forsvar? Det
store Torv (nu Kongens Nytorv) var paatænkt 16512).
1647 bortsolgte Kongen en Del af de Grunde, hvor den
gamle Vold mellem Østerport og Holmens Kirke laa. I Skøderne
betegnes de som liggende v ed Ho l me n s P o r t , med den
ene Ende vendte de ud til en Gade (Hummergade og
Laxegade) og med den anden mod Revieren (Kanalen), der
bevaredes til vore Dage.
I de følgende Aar ændres Be
tegnelsen „ved Holmens Port“ til „ved Holmens Kanal“ eller
l) K. D. III 552.
2) K. D. III 377.