470 / 502
460
Tillæg og Rettelser.
Side 78. Om Borgmestre og Raadmænd i Frederik I’s Tid, se
anden Del' S. 117—21, i Grevens Fejde S. 174—79.
— — Anders Ulf var Raadmand 1519 og havde et Ulvehoved i
et Skjold. Se om ham Anden Del S. 60.
— 127. L.
6
. Hans Vinke, der til 1527 var Tolder paa Falsterbo,
var Byfoged 1531— 32.
— 151. 1522 stiftede Biskop Lage Urne et nyt Præbende.
— 152. Degnegaardens (jfr. K. D. JY 177) Beliggenhed er fast
sat i Tredie Del S.
6
, ligesom Kantorens Gaard S. 7—
8
.
— 166. Om Klostrets Port til Klosterstræde se K. D. IY 321.
— 170. I Avgust 1530 tillod Kongen, at S. Klare Kloster endnu
1
Aar skulde blive ved Magt (Frederik Ps danske
Registranter S. 269).
— 173. Den rette Datering for Gavebrevet paa Karmeliterklostret
til Knud Gyldenstjerne antages at være 17. Feb. 1530
(Frederik I’s danske Registranter S. 246).
— 182. 13. Juli 1530 er en Retssag afgjort i Helliggesthus (Mag.
for dansk Adelshistorie S. 41— 42).
— 190. Jfr. Omtalen af S. Gertruds Gilde i Helsingør i Geh. Ark.’s
Aarsberetninger III, Tillæg S. 22—23 og H. Tausens
Smaaskrifter ved Rørdam S. 129.
— 217. L. 14. If. Meddelelse fra Overlærer Kinch er Meningen,
at af de 2 Oldermænd i det tydske Kompagni skulde
den ene være en tydsk Købmand med og den anden
en tydsk Købmand uden Borgerskab i Kjøbenhavn. Det
er i Modsætning hertil, at det 1526 (S. 219) forbydes
dem, der var Borgere, at være Medlemmer.
— 226. Hvad her findes om Danske Kompagni er omarbejdet i
Fjerde Del S. 289 flg. '
— 226. L. 13, fragte, læs: bortfragte deres Skibe til Tydskerne.
— 231. L. 12, af Borgere, læs: uden af Borgere.
— — L. 13, hvert, læs: visse
— — L. 4 f. n., Borgerret, læs: Ret til Deltagelse i Stadens
Styrelse.
— 252. Bartskærernes Lav er stiftet 1501 og stadfæstet 1515 af
Kristiern II.
— 253. Et Brev om S. Knuds Lavs Jord 1510, se K. D. VI 4— 5.
— 255. S. Eriks Gilde omtales udførligere i fjerde Del S. 291— 92.
— 257. At Slottet ikke har heddet Stejleborg, er sikkert nok,
men der maa dog have været en Aarsag til, at man i
senere Tider har tillagt det dette Navn. Skarnholmen,
der, som det ovenfor S. 441 ses, en Tid har været benyttet
af Fiskerne til Baade og Garn, har formodenlig ogsaa
heddet Stejleholm, efter de Stilladser, hvorpaa Garnene