460 / 502
450
Nyboder.
de løbsk, maatte de skydes eller fanges paa hvad Maade,
man bedst kunde. De, som beskadigede Fæstningsværkerne,
eller gravede Ler eller Sand indenfor disse paa Steder, der
ikke var deres Ejendom, skulde staa til Rette efter Stads-
retten som de, der forargede Byens Værn. Møllerne paa de
andre Volde maatte ikke have løsgaaende Høns og Svin eller
køre uden paa den afstukne Vej, ligesom de skulde være
ansvarlige for de Gangstier, som Folk gjorde over Voldene
for at hente Vand.
De nævnte Forandringer med Fæstningsværkerne frem
kaldte en Række Udvidelser af Byen. Da Kongen, som vi
har set, allerede 1629 ved en simpel Grøft og et Dige ind
kastede det, som siden blev Ny Kjøbenhavn, der væsenlig
var de Haver, han havde afkøbt Borgerne 1606, betegnede
han derved, at det var hans Øjemed at forene dette Omraade
med Byen. En Del af disse Haver anvendte han til Anlæg af
R o s e n b o r g og dens Have, der regnes .for at være fuld
endt 1625.
Det byggedes selv som en lille Fæstning med
Grave omkring, men det kunde dog kun have liden Betyd
ning som Punkt i Byens Forsvar, hvorfor det ogsaa siden
kom til ligge indenfor Byens Volde.
I den paatænkte ny Bydel anlagdes derefter Toldboden
ved 1630. 1625 var der lagt Planer til N y b o d e r og den
runde S. Anne Kirke og faa Aar efter begyndte Opførelsen
af de første, der kaldtes S. Anne Boder eller de ny Baads-
mandsvaaninger.
28. Jan. 1631 paalagde Kongen en Afgift
i 3 Aar af alle Skibe til deres Opførélse.
Kongen havde
overvejet den store Skade, som Handelen og Søfarten led ved
den aarlige Udskrivning af Baadsmænd, hvorfor man kunde
frygte for, at de bedste Søfolk efterhaanden vilde forlade
deres Fædreland, og derfor havde han i Sinde at danne et
fast Korps af Søfolk med fri Bolig 1).
Man kunde maaske længe have været uvis om det Aarr
■) K. D. V 121.