Previous Page  365 / 702 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 365 / 702 Next Page
Page Background

Officerskorps med to Premier- og en Sekondløjtnant og, da der lige var

afgaaet en Premierløjtnant ved Døden, med endnu en Premierløjtnant.

Det var blevet foreslaaet, at de vagthavende Officerer, eller som de kald­

tes „Stationsofficererne“, skulde have 800 Rdlr. om Aaret i Løn; Bestem­

melserne gaar ud paa, at Lønnen kun skulde være 500 Rdlr., og overfor

et senere Forsøg paa at faa Lønnen hævet til 600 Rdlr. stillede Brand­

forsikringsselskabets Generalforsamling sig absolut afvisende i Februar

18641).

En Brand i Sølvgade Nr. 6 den 26. Maj 18612) gav Anledning til en Del

Forhandlinger mellem Brandkommissionen og Magistraten om Vand­

tilførslen.

Den daværende Ordning af Vandværkets Drift var saaledes, at Vær­

kets Pumpevirksomhed var standset om Natten. Pumpestationen tryk­

kede om Dagen et Overskud af Vand op i det Vandtaarn, der stadig er

beliggende i Søndermarken; derfra førtes Vandet gennem Overløbsrør

videre til det aabne (nu overdækkede) Bassin i Søndermarken (over for

Porten til Frederiksberg Slot). Om Natten skete Hovedstadens Vand­

forsyning altsaa fra dette Bassin, hvorfor Trykket i Vandledningerne var

noget mindre paa denne Tid af Døgnet. Ved den nævnte natlige Brand i

Sølvgade fandt den øverstbefalende Brandofficer det ønskeligt at faa

Trykket forøget og sendte Bud til Vandværket med Anmodning om at

faa Dampmaskinerne og Pumperne sat i Gang, hvilket Vandinspektøren

ikke turde nægte.

Nogle Dage senere skrev Magistraten imidlertid til Brandkommis­

sionen, at skønt man i og for sig intet havde at indvende mod, at Pum­

perne blev sat i Gang i slige Tilfælde, vilde man dog gøre opmærksom paa,

at Trykket i Ledningerne om Dagen forholdt sig til Trykket om Natten

som 12 til 10, og at der følgelig ikke blev vundet meget ved at sætte

Pumpestationen i Gang. Hvis Brandkommissionen trods denne Oplys­

ning alligevel maatte ønske at faa Dampmaskinerne i Gang i saadanne

Tilfælde, maatte Magistraten dog betinge sig at faa Omkostningerne ved

disse ekstraordinære Foranstaltninger (ca. 40 Rdlr. pr. Gang) godtgjort,

og den udbad sig Oplysning om, hvem der var bemyndiget til at forlange

Pumperne sat i Gang.

348