KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

Af de andre Beboere naaede de, der straks søgte Redning, at komme

ned ad Trappen, medens de, der gav sig Tid for at redde deres mest

værdifulde Ting, fandt Trappen spærret og maatte reddes ud ad Vin

duerne med Stiger. Disse naaede dog ikke længere end til 2. Sal; derfor

stod Beboerne paa 3. Sal og Kvist i Fare for at indebrænde; men de

beholdt deres Aandsnærværelse, med Undtagelse af en ung Sypige, der

boede i Kvistlejligheden sammen med sin Moder og tre mindreaarige

Søskende. Moderen var ikke hjemme, og Datteren maa være blevet

ganske konfus, for allerede inden Trappen mellem 2. og 3. Sal stod i

Flammer, kom hun til Syne oppe paa Taget, og skønt man raabte til

hende om at forholde sig rolig, klatrede hun over Tagrenden. Hun holdt

sig fast i denne og søgte at faa Fodfæste paa 3. Sal, men opnaaede kun

at faa sparket nogle Ruder ud. Efter nogen Tids Forløb maatte hun

slippe sit Tag i Renden, styrtede ned og blev dræbt paa Stedet.

Paa 3. Sal boede en anden Enke med tre Børn. Hun var ikke hjemme,

da Ilden udbrød, men et af Børnene, en 13—14aarig Dreng søgte at

redde sig ned ad Trappen; han kunde ikke komme længer end til 2. Sal;

her gik han ind i en af Lejlighederne og sprang ud, mærkværdigvis uden

at tage mindste Skade. En Sandgraver paa 3. Sal blev ligeledes afskaaret

fra Trappen med Kone og fire Børn; hos ham boede to Logerende, den

før omtalte Sorko og en anden, der i Tide havde reddet sig ned ad Trap

pen. Sandgraveren med Familie samt Enkens to andre Børn søgte hen

til et Gavlvindue i den søndre Gavl, hvor de fandt Ilden mindre fare

truende. Da de viste sig her, fik Tilskuerne anbragt en Stige, der — som

de andre — kun naaede til 2. Sal. En Tømrersvend Steen anbragte sig

øverst oppe paa Stigen, hvorefter Sandgraverens Kone og et af Børnene

blev reddet ved, at Sandgraveren fra sit Yindue lod dem falde ned til

Steen, hvem det virkelig lykkedes at gribe dem i Faldet. Med en Brand

hage blev der nu rakt et Tov op til Sandgraveren, og han firede dermed

Børnene ned; tilsidst bandt han Tovet fast i Vinduesposten og klatrede

selv ned. Af Kvistbeboerne blev en Tømrer med Kone og Børn og vistnok

tillige Sypigens Søskende reddet ved Hjælp af Tov og Stige.

Alt dette skete, inden Brandvæsenet kom til Stede. Det mødte tem

melig sent og uden at kunne yde væsentlig Modstand mod Ilden. Der

409