480 / 702
Brandvæsen; med en Del mindre Ændringer blev det vedtaget den 27.
September og sanktioneret af Justitsministeriet den 15. Marts 1890.
Ikke desto mindre tra ad te den nye Ordning dog i Kraft allerede fra 1.
Ja n u a r 1890 a t regne.35)
E fter den nye Ordning skulde København have følgende Brandsta
tioner: Hovedstationen (Station A), hvortil Fællesudvalget allerede i
September 1888, efter at forskellige Steder havde været bragt i Forslag,
havde udset Pladsen, hvor Hovedbrandstationen befinder sig den Dag
i Dag.36) Hovedstationen skulde erstatte Stationerne i Nikolaj Taarn og
Store Kannikestræde og til Dels ogsaa den i Gothersgade. Station B
(Adelgade Nr. 115) skulde erstatte Stationerne i Adelgade, Koncert
palæet og til Dels ogsaa den i Gothersgade; til Ombygning af denne S ta
tion blev der bevilget 18.000 Kr.37) Station C (Fælledvej) skulde dannes
ved Udvidelse af den forhaandenværende Brandstation paa Fælledvej
Nr. 22 og skulde erstatte denne og Stationen paa Nørrebrogade Nr. 151;
til Udvidelsen blev der bevilget 30.000 Kr. Stationerne D (Absalons-
gade), E (Langebrogade) og F (Østerbro) blev bibeholdt uforandret;
derimod skulde Stationen paa Ladegaarden inddrages. Den tidligere
Station i Gothersgade skulde foreløbig tjene som Depothus for B rand
væsenets ældre Reservemateriel.
Personalet skulde bestaa af en Brandinspektør, en Vicebrandinspek
tør, fem Fuldmægtige (før fire Assistenter), to Reservefuldmægtige (tid
ligere Reserveassistenter), en Læge, en Kontorassistent, en Skriver, et
Bud, tre Sprøjtemestre (før kun to), 21 Sprøjteførere (forhen kun 18),
fire Maskinister (tidligere kun tre), 132 Brandmænd (før 116), tre Ho rn
blæsere og 25 Kuske (tidligere ni lejede Kuske). Saavidt det kan skønnes,
havde man vistnok ved a t ansætte Hornblæsere tænk t sig Muligheden
af a t kunne dirigere Brandvæsenets Arbejde paa Brandstedet ved Hjælp
af Hornsignaler. Nogle Signalhorn, der afveg noget fra den sædvanlige
Type, blev anskaffet og et Signalreglement udarbejdet; men nogle Prø
ver gav ikke tilfredsstillende Resultater, hvorfor man opgav den mu
sikalske Side af Ideen. Derimod opretholdt man Stillingerne og Be
nævnelsen paa Folkene, der iøvrigt kom til a t gøre Tjeneste som Bude
og Vagtordonnanser.
463